preload loader
Demonstration i Syrien

Der er flere meldinger om sekterisk vold under konflikten i Syrien. Men hvor stor en rolle spiller religion i den nuværende konflikt?

© Scanpix

 

Syriens religiøse mindretal under pres

Religionsrapport 21. februar 2012 kl. 11:30 på P1

I Syrien bliver kaos større dag for dag. Regimet er presset og slår hårdt ned på oprørerne, der fortsætter med de daglige demonstrationer og modangreb. De religiøse mindretal i landet er derimod mere tilbagetrukne og afventende.

I flere mellemøstlige lande har islamister fået større indflydelse under det arabiske oprør, hvilket er resulteret i angreb på kristne kirker og tusindvis af kristne flygtninge. Nu frygter shiamuslimere og kristne i Syrien samme skæbne.

En ulmende religionskonflikt
74 procent af den syriske befolkning er tilhængere af sunni-islam, mens præsident Bashar al-Assad og hans far, som tilsammen har siddet på magten i over 40 år, er tilknyttet den mindre shiamuslimske gruppe "alawitter" (ca. 12 procent af befolkningen). Selvom al-Assad familien tilhører det religiøse mindretal, har de gennem årene sørget for at blive på magten.

- Al-Assad familien konsoliderede sin magt ved at fremme bestemte familier i de andre trossamfund. Man gav for eksempel de kristne lov til at få meget stor kontrol med deres flok. Staten har givet de forskellige trossamfund ret stor selvstændighed, og de religiøse ledere er en form for mellemmænd mellem deres trossamfund og regimet," fortæller professor og Syrien-ekspert, Jakob Skovgaard-Petersen.

I konflikten har de fleste religiøse ledere støttet præsident Bashar al-Assad offentligt, men deres bagland er i stigende grad begyndt at vise modstand over for regimet. 

- De religiøse ledere er en del af magtapparatet, og det vil sige, at nogle af dem der gør oprør, de gør også oprør imod deres egne religiøse ledere - i hvert fald indirekte. Det kan man blandt andet se på hjemmesiden YouTube, hvor folk fra forskellige trossamfund gør grim med deres religiøse ledere, som har udtalt sig alt for positivt om regimet og præsident Assad."

Undertrykte undertrykker
Hvis oprørerne, som hovedsageligt at sunnimuslimer, vælter præsident al-Assad, kan religion komme til at spille en større rolle i konflikten.

- Der er en masse interne konflikter i de religiøse grupper. Med den store konfrontation vi har i øjeblikket, tror jeg, at de kristne - lige som alawitterne - er i fare for hævnaktioner, hvis de fortsætter med at støtte Bashar al-Assad.

Syrerne befinder sig i en religiøs gråzone, for de ved ikke, hvilken indflydelse deres religion vil få for deres liv i fremtiden.

- Der er mange vigtige folk i de religiøse grupper, som i virkeligheden spiller på to heste. De taler som om, de er med styret, men prøver på forskellige måder at hjælpe oprørerne, så de ikke bliver anklaget en dag," siger Jakob Skovgaard-Petersen og tilføjer, at man vil se en hel del folk, som vil spille på to heste, både i religiøse anliggender og i forretningslivet.

Religionsrapport sætter i dag fokus på den religiøse side af den syriske konflikt, hvor vi undersøger, religionens betydning i konflikten.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Lisbeth Brocelius Meléndez og Cecilie Sønderstrup

Medvirkende:

Jakob Skovgaard-Petersen

 
 

Temaer og links

I forlængelse af tv-programmer har DRs Tro-redaktion produceret en række temaer. Her kan du læse om hinduismen, buddhismen, pinsebevægelsen m.fl.

 

Tirsdag kl. 11.30

 

Onsdag kl 2.03, lørdag 00.30 og søndag 7.30 og 19.03 på digital radio

 

Få Religionsrapport som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Mennesker og tro

 

Seneste fra Eksistens

 

Seneste Radiogudstjenester

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Religionsrapport > udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.