Pavepension for første gang i 700 år

• Hør udsendelsen   (32:00)

I mandags offentliggjorde den katolske pave at han abdicerer den 28. februar. Pave Benedikt XVI har haft 255 forgængere, så det er slet ikke sjældent at der skal vælges en ny pave. Det sjældne er at han selv vælger at gå. Sidste gang en pave frivilligt trådte tilbage var i år 1294.

Dengang opgav pave Celestino V efter fem måneder embedet for at vende tilbage til sin gamle tilværelse som eremit i de italienske huler. Inden da havde han indført en lov, der gør det muligt for paver frivilligt at trække sig tilbage. Det er den samme lov som pave Benedikt XVI gør brug af når han træder tilbage den 28. februar.

"Vidste ikke hvad jeg skulle føle"
Pavens pension har en enorm betydning både teologisk, men også personligt for verdens 1,2 mia katolikker. En af dem er Hans Jørgen Frederiksen, lektor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet og troende katolik:

- Jeg reagerede med vantro. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle føle, for ingen kan jo påstå at de har været forberedte på den her situation. Da jeg ringede til min kone og fortalte det, talte jeg med hende som om nogen var død. Man skal gøre sig klart det en historisk begivenhed af format.

"Paven er en faderskikkelse"
Lektoren forklarer, at man ikke skal tro katolicisme er en personlig kult omkring paven, selvom paven er en samlende figur for kirken. For nok har paven autoritet til at fortælle hvad som er katolsk lære, hvis han udsteder en ex cathedra. Det er en bindende pave-udtalelse der gælder for hele kirken, men sådan en er ikke blevet udstedt siden 1950. Og Hans Jørgen Frederiksen har mere et personligt end juridisk forhold til paven.

- Paven er en faderskikkelse, han er et samlende midtpunkt. Han er et symbol for at kirken skal være én, og et symbol for fællesskab. Men det er ikke blot et symbol i moderne forstand, det er et symbol fyldt med indhold.

Aarhusianeren Hans Jørgen Frederiksen beundrer den afgående pave for hans teologiske tænkning omkring tro og fornuft. Den går kort sagt ud på at lade videnskaben og troen være to forskellige måder at se verden på, uden at de udelukker hinanden.

- Benedikt XVI har understreget betydningen af både at holde fast i fornuft og tro, og vise at de synspunkter kan gå i spænd med hinanden. Ikke som at viden og tro er det samme, men at det er to måder at se virkeligheden på. Og det ser jeg som et meget vigtigt anliggende.

Latin er jo ikke moderne
Et andet vigtigt anliggende for den aarhusianske katolik er at den nye pave formulerer sig i tråd med tiden. Pave Benedikt XVI meddelte sin afgang i en tale på latin, og selvom latin er en del af den katolske kirkes historie, mener lektoren det er vigtigt at formulere sig på en mere moderne måde:

- I den senere tid er paven kommet på Twitter, og man kan jo ikke lade være med at grine lidt når man hører det. Man forbinder simpelthen Vatikanet med en ældre tid. Det som bliver sagt i Rom lyder som noget der ligeså godt kunne være sagt for 500 år siden. På den ene side er der noget stort over, at man ikke forråder det man tror på bare for at blive populær. Men på den anden side er det hamrende vigtigt at det man vil sige har autencitet. Og man har ikke autencitet, hvis man ikke har sans for hvad der tidens sprog.