Armenske stemmer
Reportagen 19. oktober 2009 kl. 12:45
på
P1
Året var 1915. Stedet var Tyrkiet.
De kristne armenere blev fordrevet fra hele landet, og langt de fleste blev slået ihjel undervejs. Kun få kæmpede imod overmagten, men de der gjorde blev legender.
Armenske stemmer (1:5)
Et møde med to armenere. Den første er Araxie Petersen. Hun har boet i Danmark i mange år og er dansk gift. Den anden blev i området - og er guldsmed i Aleppo i Syrien.
De stammer begge fra Musa Dagh - eller Musa Ler, som det hedder på armensk. Det er et bjerg, der ligger ud mod det inderste hjørne af Middelhavet, og som blev rammen om mere end 50 dages kamp mod tyrkerne, da flere tusinde landsbyboere forskansede sig og tog kampen op.
Guldsmeden fra Aleppo, Haroutyun Hajian, og hans kone Dalida
Armenske stemmer (2:5)
I 1915 var de to søstre Maritza og Margarit Sarkissian blot småpiger - 4-5 år gamle.
Hele deres familie blev deporteret under det armenske folkemord, men de to blev reddet af den danske missionær Maria Jacobsen og hendes hjælpere.
Senere blev søstrene skilt ad og voksede op i hver sin verdensdel. 55 år senere mødte de hinanden igen - i Københavns Lufthavn.
Araxie får en medalje af 'Mamma', Maria Jacobsen, fordi hun var god til at løbe. Maj 1953.
Armenske stemmer (3:5)
Fuglereden - det er navnet på et børnehjem, der ligger i den historiske by Byblos i Libanon. Stedet var mest kendt i Danmark, da den danske missionær og sygeplejerske Maria Jacobsen drev hjemmet for 200-300 børn, der havde overlevet rædslerne fra det armenske folkemord under første verdenskrig, - men børnehjemmet huser stadig i dag armenske børn.
Her er historien om Fuglereden, fortalt af to armenere der voksede op i en blandingskultur af dansk og armensk, med Maria Jacobsen som det samlende midtpunkt. Alle de armenske børn fra Fuglereden kalder Maria Jacobsen for 'mama'.
Børnehjemmet ejes i dag af den armenske kirke, men støttes fortsat af Folkekirkens Nødhjælp.
Anna Jacobsen læser op for børnene en søndag aften i missionærernes villa. Maj 1944.
Armenske stemmer (4:5)
Her er et paradoks: En verdensberømt dansker, som næsten ingen danskere kender!
Karen Jeppe var hendes navn.
Karen Jeppe er blevet kaldt Danmarks første ulandshjælper. Hun tog i 1903 til Tyrkiet for at hjælpe de overlevende armenere efter omfattende massakrer i 1890'erne.
Hun er også blevet kaldt "Armenernes moder", - og der findes overalt i verden mennesker, som forbinder Danmark med netop hendes navn.
Armenske stemmer (5:5)
Det lå ikke i kortene, at den unge Inga Collin fra det bedste borgerskab i København skulle skrive digte og romaner om tyrkere og armenere. Men en tilfældighed førte hende sammen med en armener i Schweiz, og så var hendes skæbne beseglet.
Historien om Inga Nalbandian fortælles af hendes søn Svend Nalbandian - i en skildring, han har skrevet til sine børn. Uddrag derfra læses af Thomas Haugaard.
Også Svends søn, Frans Nalbandian, fortæller om sin farmor. Men historien fortælles først og fremmest gennem digte og prosastykker, som Inga Nalbandian skrev mellem 1914 og 1918, da verden var i krig. De læses af Mette Volquartzen.
Inga Nalbandian, datteren Eli og manden Mardiros Nalbandian. 1905.