preload loader
Universitet

© DR

 

Hvor forskerne fyrer den af

Reportagen 09. november 2009 kl. 12:45 på P1

Overalt i verden sidder mennesker med en hel særlig ekspertise på et snævert område. Begravet i artikler, dyrelabyrinter eller tunge ringbind undersøger de et lille stykke af verdenen og gør sig klogere til gavn for os alle.

I denne reportageserie møder vi fem dedikerede forskere.

1. Allergisk over for sit eget job

I de lange gange under det gamle Kommunehospital i København forsøger Jesper Mogensen at øge døgnets timer for at få tid til sin hjerneforskning.

Han er paradoksalt nok både afhængig af og allergisk over for rotter. Men forskeren har så hårdt brug forsøgsdyrene til sine eksperimenter, at han har været nødt til at tage medicin gennem hele sin karriere for at kunne holde gnaverne ud.

I dag forsvarer han rotterne. Især over for folk, der finder dem ulækre.

- Mus lugter langt værre, siger Jesper Mogensen, der selv erkender, at han er gift med sit job.

2. Når ét gram slår ihjel

På det Nationale Center for Arbejdsmiljø, forsker Karin Sørig Hougaard i, hvordan fostre påvirkes af det miljø, moren befinder sig i. Alt lige fra stress til opløsningsmidler undersøger hun, meget af det gennem dyreforsøg.

Det har givet hende et særligt forhold til døden. Så Karine Sørig Hougaard kan finde på at sige ting som:

- Det her stof har så meget fart på, det slår så hurtigt ihjel.

Det er ikke fordi, Karin er ond eller håber, at nogen vil sluge giften, så hun kan se, hvordan den virker. Hun er bare facsineret af, at noget kan være så effektivt.

- Tag nu pølseforgiftning. Et gram er nok. Et enkelt gram.

3. Hun fortalte forældre om døden

Med udsigt over Botanisk Have arbejder Karin Helweg Larsen på Statens Institut for Folkesundhed. Med en fortid som retsmediciner har forskeren haft flere ulykkelige forældre helt inde på livet.

Og hun har lært, hvordan man taler til dem.

- Jeg har jo stået og undersøgt deres døde børn. Og jeg har fortalt dem, at der ikke var noget, de kunne have gjort. At det ikke var deres skyld, siger Karin Helweg Larsen.

Men måske var det.

For senere fandt man ud af, at vuggedøden ofte skyldtes, at barnet havde ligget på maven. Eller rettere: at forældrene havde lagt det på maven.

Men det vidste Karin Helweg Larsen og resten af retsmedicinerne ikke dengang.

4. Hvor maskinerne kan synge

På Lingvistisk Laboratorium finder man alt i optageudstyr fra alle aldre, talesyntesemaskiner og lyddøde rum.

Det er Preben Dømler, der til daglig holder styr på maskinerne og de mange forskellige forskningsprojekter, der alle handler om lyd, stemme og tale.

- Hallo, siger en af maskinerne pludselig, mens en anden giver sig til at synge 'Et barn er født i Bethlehem'.

De er svære at lave, forklarer Preben Dømler, men det er nu ikke svært at høre, at det ikke er mennesker.

- Hallo, gentager maskinen.

5. Fin te giver ham næring

Når professor Leif Skibsted står op klokken tre om morgenen, er det for at komme ned til sit skrivebord og se på de nyeste forskningsresultater indenfor fødevarevidenskab.

Men også det at trække sine mange ure op, se på orkideer og køre i tog giver ham en intellektuel tilfredsstillelse.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Lone Nikolajsen og Mette Katrine Rose

Teknik:

Torsten Ulrik Christiansen

 
 

Mandag til fredag 12.43

 

Seneste Features

 

Seneste fra Besøgstid

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Reportagen > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.