Mænd der gjorde modstand
Reportagen 08. marts 2010 kl. 12:45
på
P1
Danmarks eftermæle efter 2. Verdenskrig blev hjulpet godt på vej af en flok flittige frihedskæmpere, der risikerede liv og lemmer i modstandsarbejdet.
Da den britiske general Montgomery d. 12. maj 1945 var på sit triumftog i Danmark, udtalte han, at den danske modstandsbevægelse havde været af meget stor betydning. Den var "second to none".
Og en del lever stadig, og kan fortælle om sabotagen, de illegale blade, de natlige ture over sundet til Sverige og smugling af våben.
Den illegale presse
En af dem var Ole Trock-Jansen, der nu er 87 år. Han trykte og distribuerede illegale blade og bøger for Studenternes Efterretningstjeneste:
- Det startede med at jeg fik et par blade af Studenternes Efterretningstjeneste, så fik jeg flere til at give videre, og derfra skred det.
I sidste ende havde bladet et større oplæg end Ekstrabladet.
Trock-Jansen nåede at udgive tre blade "I kontakt med Verden" med vittighedstegninger, der udstillede værnemagten. Tegningerne fandt han i Sverige i blandt andet "Readers Digest", det der senere blev kendt som "Det Bedste" i Danmark.
Efter tredje udgivelse måtte han i al hast flygte til Sverige, da han var eftersøgt på dansk jord.
Våben og sabotage
Klavs Becker-Larsen er 82 år. Som 15 årig gik han ind i modstandsbevægelsen BOPA. Det var hans barndomsven Mogens, der fik ham med i frihedskampen, men inden det gik løs skulle han godkendes af en kontaktperson i BOPA:
- Min ven Mogens fortalte, at hans kontaktperson havde været og kigge på mig dagen inden, da vi var på hjem fra skole. Nå spurgte jeg, hvad sagde han? Han sagde du lignede en stor hundehvalp. Jeg var ikke flatteret, men der besluttede jeg mig for, at de skulle bare få at se.
Han var med til flere sabotageaktioner, blandt andet en på Lygten transformer i København. Den var udvalgt, fordi den forsynede flere små værksteder på Nørrebro, som arbejdede for værnemagten.
Reportagen møder ham ved transformeren, der stadig er i brug den dag i dag.
Smuglerruten: København - Saltholm - Sverige
Georg Zimling har rundet de 90 år. De mange år har sat sig lidt i benene, men ellers er Georg vittig og har et positivt livssyn.
Under 2. Verdenskrig sejlede han meddelelser, mennesker og våben til Sverige for modstandsbevægelsen. Og det var på trods af, at der boede tyskere på den lille ø, fordi den lå strategisk godt.
- En dag troppede der tre mand op på øen med postbåden. De fik på en eller måde spurgt, om vi kunne sejle dem til Sverige. I første omgang afslog vi. Men næste dag stod de der igen, og så sagde vi ja. Det er jo svært, når folk sådan står og har brug for hjælp, at afslå. Det er noget menneskeligt.
Tyskerne bildte de ind, at de skulle på jagt i biografen eller andet, og på den måde havde de altid et dække for deres ekspeditioner.
Georg sejlede transporter fra Saltholm og København til Sverige under hele anden verdenskrig.
Internering i Frøslevlejren
Jørn Nors Petersen er 87 år. Han var frihedskæmper i Århus, hvor han hjalp med at fordele nedkastede våben rundt omkring i byen. Til det arbejde brugte de forskellige officielle uniformer, så de kunne undslippe tyskernes opmærksomhed.
Blandt andet skulle de en gang skaffe en jernbaneuniform. I nattens mulm og mørke lykkedes det Jørn at overmande, hvad de troede var en ansat ved statsbanerne:
- Vi fik tøjet af ham og sagde pænt tak, da det blev lyst næste dag, opdagede vi, at det var en postuniform, fordi knapperne havde postlogo på. Vi gik ned hos jernbaneskrædderen og fik skiftet knapperne ud. Da vi var færdige med at bruge dragten, leverede vi den tilbage til Postvæsenet.
En dag bliver Jørn taget af tyskerne i en tilfældig razzia og kommer i Frøslevlejren. Selvom det ikke var kutyme at tale med de andre fanger om sin fortid, og hvad man havde lavet - de kunne jo være stikkere - kunne han ikke dy sig for at fortælle historien om postuniformen:
- Min medfange grinede, for det viste sig, at han var ansat i postvæsenet, og det havde været et stort mysterium for dem, hvorfor dragten var kommet tilbage med jernbaneknapper på!