Om programmet
Udsendelsesrækken Samfundstanker er blevet sendt på P1 siden januar 1999.
I hver udsendelse, som varer mellem 40 og 45 minutter, inviteres en gæst, der har gjort sig tanker om, hvordan samfundet eller dele af det bør indrettes og udvikle sig. Man behøver altså ikke at have en samlet vision for hele samfundets ændring for at medvirke.
Læs om værten
Ove Gibskov har været vært på Samfundstanker al den tid programmet har eksisteret.
Gæsten skal have mulighed for at argumentere grundigt for sine holdninger og synspunkter, mens mit nysgerrigt afsøgende og gradvis mere markante modspil kommer frem i dialogen.
Udsendelserne er både oplysende og debatskabende, da der ofte vil være tale om gæster med kontroversielle og også overraskende synspunkter.
Det er hensigten, at lytterne i løbet af samtalen skal komme til at forstå, hvorfor gæsten er nået frem til sin opfattelse, uanset hvor enige eller uenige de selv er i den.
Umiddelbart efter udsendelsen kan programmet høres via P1 Selvvalg. Vælg linket "Ugen der gik", og klik derefter på det røde højttaler-ikon ud for "Samfundstanker". Lydfilen her indeholder udover selve programmet også et par minutter af udsendelsen før og efter Samfundstanker.
I sin løbet af den følgende uge vil programmet også være at finde her på hjemmesiden.