Om lidt er kaffen klar

• Hør udsendelsen   (29:19)

Danskerne er blandt de mest kaffedrikkende folk i verden og vi drikker omkring 50.000 tons om året. I gennemsnit drikker vi 750 kg på et helt liv - til barnedåben, brylluppet, i kaffepausen, på cafeen og til begravelsen.

Kaffe er en selvskrevet institution i danske sociale sammenhænge, hvor der bliver drukket kaffe fra kaffemaskine, stempelkande, nescafé-kruset, caféen og espressomaskinen.

For langt de fleste er en kop kaffe bare en kop sort drik, der kvikker og varmer lidt, men for andre handler det om langt mere. Som fx for Anders Pedersen. Han begyndte at interessere sig for kaffe for godt et par år siden og det var en interesse, der hurtigt tog om sig.

I begyndelsen blev Anders besat af kaffe, da han opdagede dét univers, der gemmer sig i en kop kaffe. Hjemme hos Anders fylder kaffemaskinerne godt på køkkenbordet, for her er en kæmpe stor kaffekværn til espresso, en anden kværn til stempelkaffen, en såkaldt dual boiler espressomaskine samt diverse stempelkander, mælkekander og kaffebønner.

- Jeg lovede mig selv at jeg ikke ville blive alt for snobbet omkring, det men jeg bestiller ikke ret meget kaffe længere på cafeer, fortæller Anders, der når han er i sommerhus tager friskristede bønner med, en kaffekværn og en Aeropress.

- Når jeg drikker kaffe i dag er det at sammenligne med folk der går op i rødvin, jeg vil have en smagsoplevelse hver gang.

Overklassens show off
Kaffen kommer til Danmark i begyndelsen 1660erne, hvor den rammer de store europæiske hovedsteder nogenlunde på samme tidspunkt fortæller Jacob Andersen, der er forfatter til bogen "Livet er ikke det værste man har", om kaffens kulturhistorie.

1669 skriver Danmarks første avis og journalisten og forfatteren Anders Bording, at nu er kaffe, te og chokolade kommet til København.

- Kaffen er svinedyr, hvis man går tilbage omkring år 1700, fortæller Jacob Andersen. Man har et regnskab fra en jødisk rigmand fra 1730erne, hvor man kan se, at 1 kg kaffe koster det samme som 3 par sko eller en ufaglært arbejdsmand i 20 dage. Det var altså kun noget for dem fra 2900 og op langs Strandvejen.

Sandt/falskt
Dengang var der skepsis overfor, om kaffen nu var usund eller sund. Og det er et spørgsmål, som vi stadig stiller os i dag og som Lars Ove Dragsted er professor på Institut for Human Ernæring på Life

Overordnet set nej
Nogle ser ud til at have en fordel af kaffen, mens andre har det modsatte, så samlet set er der en neutral effekt. Det afhænger af vores gener, om vi har godt af kaffen eller ej, for det her kaffe-gen deler befolkningen i to.

Den uheldige variant giver risiko for forhøjet blodtryk, der er en markør for hjerte-karsygdomme. Og det er kun i forhold til kaffe, at den ene version af det her gen er uheldig - på andre parametre kan man ikke sige, at den ene version er god og den anden dårlig.

De dunkle kaffehuse
De fine og de rige vil ikke kun drikke kaffe i deres egne paladser, så i slutningen af 1600tallet dukker der kaffehuse op rundt omkring i København. Jacob Andersen fortæller, at de nok har været som en slags værtshuse: brune og mørke med et ildsted, oplyst med tællelys og hvor man har stået og brygget kaffen på et komfur. Kaffehusene er kun for mænd og det er et hjemligt sted, hvor man kan tage hatten og frakken af, mens man drikker sin kop kaffe og mænger sig med fornuften:

Adelen drikker chokolade og ligger henslængt i deres chaiselonger, pøbelen ligger bedøvet af brændevin i rendestenen, mens borgerne sidder og taler fornuftigt over en kop kaffe

Der går lidt længere tid inden den almindelige dansker får råd til at nyde den brændte drik. I byerne siver kaffen ned gennem de sociale lag lidt før den gør det på landet, men omkring år 1900 er kaffe blevet en mere almindelig drik og ikke kun overklasse og snob.

De gode stoffer
Det lader til, at der kan gemme sig gode stoffer i kaffen. Kaffe er nemlig den rigeste måde at få plantefenoler på og man kan få op imod 1 gram polyfenoler ved at drikke to store kopper kaffe om dagen. Det kommer hverken chokolade, rødvin eller frugt og grønt i nærheden af. Plantefenoler er stoffer, som man mener kan virke anti-inflammatorisk - en tilstand man taler meget om i dag, hvor man taler om inflammatoriske sygdomme som en medvirkende årsag til livsstilssygdomme som fx hjerte-karsygdomme.

En der helt sikkert får nok plantefenoler er Anders Pedersen. I weekenderne får han drukket 6-8 espressi og et par cappucioner. I dag bestiller sine kaffebønner fra England over nettet, følger kaffeblogs på nettet og skriver selv på det danske kaffeforum.

- Jeg kan godt lide at nørde helt ud med noget og bruge tid på at finindstille det hele, siger Anders, der er rigtig glad for sit arbejde som IT-chef i et firma, men som alligevel går og drømmer om at komme til at arbejde med kaffen.