Det kvindelige litteraturselskab

Der var ikke mange der troede på at man kunne trække 100 betalende gæster til forfatterarrangementer i landsbyen Serridslev fem gange om året. Men det kunne man godt. Det kvindelige litteraturselskab er som navnet antyder kun for kvinder. Her er adgang forbudt for mænd, med mindre de står på talerstolen; litteraturselskabet er et sted hvor kvinder føler sig frie til at sige hvad de tænker.

Kvinder har også tidligere haft brug for at samles alene om bøger. I 1800 tallet havde kvinder ikke adgang til de højere uddannelser, og de biblioteker der naturligt fulgte med der. Mændene havde læseklubber, men da tiden samtidig foreskrev at de to køn ikke burde være i samme lokale, viste det sig umuligt for kvinder at få plads blandt mændene. I 1872 åbnede Kvindelig læseforening i København, en forening der både blev en forløber for folkebiblioteket, og for kvindernes frigørelse.

Litteraturselskabet i Serridslev er skabt i en tid, hvor kvinder har adgang til stort set det samme som mænd. Men der er stadig nogle generationer af kvinder, der føler sig bedre tilpas ved at komme på banen, når der ikke er mænd til stede. Kvinderne oplever også at det er nogle andre emner der bliver diskuteret, når de mødes uden mænd.

Tidens vigtigste forfattere og litteraturselskabets medlemmer kommer til et forsamlingshus der altid pyntet med omhu, og et kagebord der bugner af lækkerier, pyntet med blomster og bær.
De tre hovedkvinder bag Det kvindelige litteraturselskab fortæller hvad det betyder for dem at være lykkedes med noget, som ikke mange spåede en chance, og hvad litteraturselskabet betyder i deres liv.