preload loader

Det var et fantastisk sted

Seks programmer om berømte og berygtede hoteller, deres historie og de forfattere, statsmænd, slyngler, banditter og journalister som har skabt legenderne om dem.

 

Ludere, lommetyve og antisemitisme

15. jun. 2009 20:03

Fra Europejski i Warszawa til Adlon i Berlin. En rejse gennem den kolde krigs Østeuropa, hvor vi også besøger Athene Palace i Bukarest og ender i det genforenede Berlin.

 

Fra kristen fanatisme til politisk oase

22. jun. 2009 20:03

American Colony i Jerusalem er en af Mellemøstens oaser. Hotellet er indbydende, skyggefuldt, og frodigt blomstrende, men det er også kontroversielt og fyldt med dramatiske historier.

 

Singapores sidste tiger

29. jun. 2009 20:03

Hotel Raffles i Singapore er meget andet end legenden om en nedlagt tiger. Det er også symbolet på den lille østats fænomenale historie fra britisk koloni til selvstændighed.

 

Korrespondenter, luksus og armod

6. jul. 2009 20:03

Victoria Falls Hotel i Zimbabwe er en kokon af edwardiansk elegance. Her mødtes krigskorrespondenter i luksus, mens de dækkede krigen i det tidligere Rhodesia.

 

Sådan kan det gå en skarp pen

13. jul. 2009 20:03

Hotel AlGonquin i New York er berømt for to ting. Det runde bord i Rosenrummet og katten Matilda. Det runde bord var i 1920-erne mødested for "Den onde Cirkel".

 

En myte og en modig mand

20. jul. 2009 20:03

På Oloffson i Port-au-Prince smelter virkelighed og fiktion, realitet og legende sammen. Hotellets værelser er opkaldt efter Graham Greene, Marlon Brando og Jørgen Leth.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Serier > Det var et fantastisk sted

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.