Anatolien flyder med lig
P1 Serie 06. oktober 2009 kl. 15:03
på
P1
Maria Jacobsen var kun 24 år, da hun i 1907 tog af sted som missionær og sygeplejerske til det inderste Tyrkiet. Hun valgte uden tøven at blive, da 1. verdenskrig brød ud, og da de tyrkiske myndigheder indledte forfølgelserne af de armeniere, hun var kommet for at hjælpe. Maria Jacobsen hjalp, hvor hun kunne, og det gjaldt både syge tyrkiske soldater og forfulgte armeniere.
Maria Jacobsen skrev hyppigt i sin dagbog under hele folkemordet. Om husundersøgelser, fængslinger, tortur, deportationer og mord på mænd, kvinder og børn.
Det hele begyndte i april 1915, og få måneder efter skrev hun:
Nu gaar Soldaterne fra Hus til Hus og skriver op hvor mange Mennesker der er, og siger dem hvilken Dag de skal være færdig til at begive sig i Exil i Løbet af 4-5 Dage. Alle skal afsted, rige, fattige, gamle, unge, Krøblinge og Syge. Ingen tror de vil blive ført sikkert afsted trods alle Regeringens Løfter Og hvis de naar deres Bestemmelsessted hvad har de saa for sig. En Ørken Ingen Huse intet Arbejde ingen Steder hvor de kan købe de nødvendigste Ting, naar vi taler med dem siger de; Vi har kun Død, Sværd, Ild, Sult og Tørst for os, de fleste vil omkomme paa Vejen, vore Kvinder vil blive bortførte, vore Mænd dræbte.
En amerikansk konsul i området kunne senere efter en ridetur fortælle, at han havde talt tusinder af lig rundt om en nærliggende sø.
Hør uddrag fra Maria Jacobsens dagbog og historikeren Matthias Bjørnlund om de danske missionærer i området. Også tyrkiske, tyske og østrigske kilder dokumenterer folkedrabet på armenierne.