Petra Kelly
18. august 2009 kl. 10:03
på
P1
19. aug. 2009 13.49
Det sidste program i serien med samtaler om det Europa, der først var delt og siden blev samlet, er vi nu nået til den oversete og ukendte historie om Petra Kelly - fredsaktivisten, der blev en af stifterne bag partiet De Grønne, og en af de vigtige demokratiske kræfter, der øvede presset mod Muren nedefra. Petra Kelly var en idealistisk og initiativrig politiker der med pacifisme og ikke-vold som metode søgte indflydelse i håbet om at skabe en bedre og mere sikker verden. Historien om Petra Kelly kan ikke fortælles uden også at skildre hendes mangeårige kampfælle og livsledsager Gert Bastian, der var soldat i nazismens tjeneste inden han sprang over til fredsbevægelsen og blev politiker side om side med Petra Kelly og de andre fredsaktivister. Historien om Petra Kellys liv, karriere og død er begivenhedsrig og spændende - ja, den slutter som et mordmysterium - og i en ny bog skriver Peter Wivel, Politikens korrespondent i Berlin, Petra Kelly ud af glemmebogen. Hør om kvinden, der ikke accepterede Muren og var med til at forandre Europa.