Omar Shargawi
Filmfolk 13. august 2010 kl. 14:03
på
P1
Den dansk-palæstinensiske filminstruktør, Omar Shargawi, har siden forældrenes skilsmisse, forbundet film med noget magisk og store følelser. Når weekenden blev tilbragt hos faderen sad han sammen med sine brødre og pløjede sig gennem store bunker af videofilm.
-Det var magisk. Det var en flugt for det lille skilsmissebarn, man har været den gang. Den der virkelighed man kunne flygte ind i. Det var et meget fascinerende og trygt sted at være.
Følelserne bestemmer
Hans debutspillefilm " Gå med fred Jamil", som havde premiere i 2008 handlede om en ung arabisk mand, der bliver involveret i en blodfejde mellem to familier for at hævne mordet på Jamils mor.
Hævn er et bærende tema gennem filmen og en drift der fascinerer Omar Shargawi, fordi den altid er til stede i både de små og store historier. De stærke følelser fungerer som en rettesnor for ham i forhold til debutfilmen.
-Filmen var sådan en følelse jeg havde inden, og da jeg så var nået i mål var det den fuldendte følelse. Det var den følelse jeg ramte, der blev resultatet. Hvis det ikke føltes rigtigt, var det fordi, den ikke var færdig.
Forholdet til faderen
I "Gå med fred Jamil" medvirkede flere af Omar Shargawis venner og familiemedlemmer som skuespillere og statister. I hans anden film fra 2010, dokumentaren "Fra Haifa til Nørrebro", kom han endnu tættere på sin egen familie, da filmen fortalte historien om hans fars flugt fra Haifa til Danmark i 1948. Og det er ikke uden omkostninger at involvere de mennesker, som er tættest på en i filmprojekter.
- Det er den chance man tager. Selvfølgelig har jeg stået mange gange under spillefilmene og dokumentarfilmen og været ved at give op. Og både min mor og brødre har tryglet mig om at stoppe og droppe projektet, fordi det var ved at ødelægge mit og min fars forhold.
En nødvendig krig
I dag er Omar Shargawi glad for at have lavet dokumentaren med sin far, fordi det er noget de to har præsteret sammen. Selvom det krævede fem år at filme, skjulte kameraer og store skænderier, så er det en krig Omar Shargawi må gå igennem med alle sine projekter. Men det fortsætter han måske ikke med.
-Det har været en krig, at lave de her to film og det er også en krig at lave den næste jeg er i gang med nu. Først og fremmest mentalt. Jeg er også nået dertil i mit liv, hvor jeg overvejer om det er film jeg skal lave resten af mit liv. For jeg er klar over at, hvis det ikke er den her krig, hver gang jeg skal lave en film, så bliver det en lortefilm. Hvis tingene begynder at gå for let, så kan det godt være at jeg vil begynde at blive nervøs.