preload loader
Pige med blomst

© Istockphoto

 

Om serien

Vi findes, når vi møder den anden. Når vi føler en berøring, ser ind i øjne, hører stemmen i radioen, opfanger en lugt og smager det bitre bær – forbindes vi med verden og i det møde bliver vi til som mennesker.

Forbindelsesledet til verden
Vores fem primære sanser er forbindelsen til verden omkring os. Det er med dem, vi kommunikerer og det er dem, der får os til at indtage og videregive, fornemme og forklare. Ved hjælp af sanserne kan vi forstå og gøre os forståelige.

Sanserne er det, der skaber fællesmængden mellem mennesker. Det er vores evne til at se, høre, smage, føle og lugte, der gør det muligt for os at skabe, at indrette fællesskaber eller nå et andet menneske. Siden mennesket rejste sig på to ben, har sanserne styret vores evne til at overleve og udvikle os, men fællesskabets natur har også forandret sig, så vi nu i højere grad hylder intellektet og logikken og overlader mindre til vores sansning og instinkt. Eller gør vi...?

Sansernes valg og fravalg
”Fra sans og samling” undersøger de fem sanser i fem udsendelser. Om evnen til at se, høre, føle, lugte og smage – og om hvad det betyder, når vi gør det. Det handler om at hvorfor vi opfatter nogle ting og overser hundreder andre, når blikket falder på omgivelserne, om hvorfor det er svært at skelne smagen af kanin fra svin, når man ikke kan se, om at lugte eller tænke sig frem til en partner, om forholdet mellem instinkt og intellekt.

Overlæge Troels Kjær er udsendelsernes guide, når det gælder lugtens vej til erindringen, øjets møde med et kirketårn, stemmens rejse gennem ørets snørklede indretning, hudens modtagelse af en berøring og han forklarer, hvorfor tungen er afhængig af næsen.

Lektor Andreas Roepstorff fra Århus Universitet er både antropolog og biolog og han fortæller i alle fem udsendelser om de sociale sanser. Hvordan vi bruger dufte, lyde, smage, følelser og synsoplevelser til at skabe relationer til andre mennesker og få relationerne til at fungere. Eller hvorfor det nogle gange går helt galt og vi mister evnen til at føle empati og medfølelse.

Det kommunikerende menneske
Sanserne giver sammenhæng. Når vi ser på hinanden, spejler vi os og føler for den anden. I den mekanisme opstår empatien og fællesskabet. Når en stemme møder vores øre, reagerer vi – forføres eller frastødes – og vores instinkt vågner ved lugten af et andet menneske. Det handler om det kommunikerende menneske og dets muligheder og begræsninger i kærligheden, krigen, storrumskontoret og samfundet.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Karen Secher, Claus Berthelsen og Susanna Sommer

 
 

Lyt til

Mandag 20.03 - 21.00

 

Få serien som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Andre serier:

Esmann og Leth

Frank Esmann og Jørgen Leth dykker ned i egen, fælles fortid som korrespondenter og reportere på Haiti, da det gik hedest til i 1990'erne.

 

En by i Rusland

Tag med på en oplevelsesrig rejse gennem Rusland fra vest mod øst. Mød russerne i Volgas delta, på fodboldstadion, efter skønhedskonkurrencen, i moskeen, balletsalen, fysiklaboratoriet og i privaten. Hør om livet i Rusland, og russernes tanker om deres lands identitet og fremtid.

 

Langt ude i skoven

I serien "Langt ude i skoven" besøger vi 3 danske skove med særlig Danmarks- og kulturhistorisk betydning.

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Serier > Fra sans og samling

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.