Under rosen

• Hør udsendelsen   (56:08)

Rosen er tavshedens gud Harpocrates' symbol. Og den smukke tornede blomst var malet i loftet på salene i det gamle Rom eller skåret ind i middelalderens træudsmykninger for at minde om hemmelighedens forpligtelser. Sub rosa - under rosen - betyder at noget siges i fortrolighed.

Farfars to liv
På Ordup Station nord for København sidder radioproducenten Anna Thaulow på en bænk i eftermiddagssolen. I sin gymnasietid tog hun hver dag toget fra Ordrup til sit hjem i Rungsted, uden at vide at lige overfor stationen havde hendes farfar sit andet liv.

-Han var en superfed farfar og han var sammen med min farmor i 60 år. De passede os hver fredag. Jeg kommer fra en helt almindelig familie og jeg har altid haft et rigtig godt forhold til ham og min farmor. Men da han så dør i 2005 bliver det billede vendt fuldstændig på hovedet, fordi vi i familien finder en masse efterladenskaber. Nogle ting han har lagt - eller glemt, det ved vi ikke - som afslører at han har haft et hemmeligt liv i 50 år. Han har haft en anden kvinde og en søn, som vi ikke vidste noget om.

Retten til at afsløre
Som årene gik satte Anna Thaulow sig for at undersøge, hvad der egentlig drev hendes farfar. I begyndelsen var det et helt privat projekt. Men da hun opdagede, at der blandt farfarens efterladte ting også var nogle kasettebånd med den andens kvindes stemme, besluttede hun sig for at lave en radioudsendelse om hendes farfars to liv. En udsendelse, der sidste år vandt den prestigefyldte Prix Europa og den hjemlige Prix Radio.

-Det er min historie og mit projekt. Min far og farmor deltog, men jeg tror ikke, det var deres behov, at historien skulle fortælles. De var okay med det, men de gjorde det for min skyld og jeg oplevede det meget som en tillidserklæring til mig. Omvendt var der nok også en lyst til, at det ikke længere skulle være et tabu eller noget betændt og mærkeligt, som vi ikke måtte tale om. Så på den måde tror jeg også, der var et behov for at stå ved det, at det har så været vores liv.

-Selvfølgelig har jeg overvejet om jeg kunne være det bekendt, også overfor min farfar, det var jo hans livsprojekt at skjule hemmeligheden. Men han lod jo alt ligge, kærestebreve fra begge kvinder, bankoverførsler til hans anden søn og kassettebåndene. Så på en eller anden måde oplevede jeg det som et tegn til, at vi i hvert fald gerne  måtte se det. Om jeg så også måtte fortælle historien - det ved jeg ikke og det får jeg aldrig at vide af ham. Det er min historie og min fortolkning af sandheden, og min far, min farmor og min farfar vil have en anden udgave. Men jeg synes, jeg kom tættere på at vide hvordan han har haft det ved at lave udsendelsen.

Et nyt billede af farfar
For Anna Thaulow har afsløringen af farfars to liv og arbejdet med radioudsendelsen hjulpet med til at genskabe billedet af hendes farfar.
-Jeg havde et bestemt billede af ham som barn og ung og det billede blev fuldstændig opløst og uhyggeligt forvrænget efter hans død. Men det at jeg lavede udsendelsen og også talte så meget med min familie om det, gjorde at han fik et sted at være. Og jeg fik et billede af ham igen, som jeg kan tænke på og godt kan lide. Med det andet liv og med hemmeligheden, fortæller Anna Thaulow

Tavshedens pris
Merete Lindholm er pensioneret psykolog i forsvaret. På hendes skrivebord ligger en opkrævning på 45.000,- kr. - det er de 90 dagbøder hun blev idømt, da hun i foråret nægtede at bryde sin tavshedspligt i en sag om mulig tortur af krigsfanger. Retten ville vide om en klient havde vist Merete Lindholm en CD med billeder. Hun nægtede at tale og det resulterede altså i en bøde.
For Merete Lindholm er der kun én ting, der kan få hende til at bryde en klients fortrolighed og det er hvis vedkommende vil gøre skade på sig selv eller andre. Men når det gælder fortiden, så er hendes holdning helt klar. Det er hendes opgave at hjælpe klienten, der martres af sine gerninger, ikke at deltage i en opklaring.

-Det er forholdet mellem psykolog og klient, der ofte virker helbredende og det kræver en ubetinget tillid at skabe et rum, hvor man kan tale om det svære eller forbudte. Den tillid kan jeg kun opnå, hvis min klient stoler fuldt og fast på mit løfte om tavshed.
Der er ikke nogen af os, der ved hvad ting betyder for andre mennesker. Så man skal ikke gå ud med selv den mindste lille ting, selv om det måske er i en god hensigt. Det bliver nemt misforstået hensyntagen.

-Det er hyppigt sådan for de soldater jeg har behandlet, at de ikke kan - eller må pga. deres egen tavshedspligt - tale med nogen om hvad de har oplevet. De tænker, "min kæreste er sådan en sød pige, hun skal ikke høre sådan nogle grufulde historier. Det skal hun ikke have. Det tror hun ikke på" eller "andre ville tro jeg er sindssyg, sådan kan der ikke være ude i verden"
-Jo! Sådan kan der være ude i verden, desværre. Og så er der kun et sted at komme af med det, og det er hos psykologen. Så kan det ikke nytte noget, at psykologen bagefter skal ud og fortælle det til nogle andre og man ikke kan stole på, at det man har sagt bliver i det fortrolige rum. Og hvis det sker, så får psykolen det heller ikke at vide.
Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt som samfund. Når vi sender soldater soldater ud i den store verden, så skylder vi dem også, at der er et relevant og professionelt tilbud når de kommer hjem igen efter at have været involveret i noget af det mest rædselsfulde man kan forestille sig, understreger Merete Lindholm

Hemmelighedsbærerne
Susanna Sommer har inviteret Anette Kokholm på fortrolighedskaffe. De har været nære venner i 25 år og kender både hinandens hemmeligheder, svagheder og mindre flatterende sider.
-Jeg har aldrig oplevet at du har misbrugt min tillid og fortalte noget jeg betroede dig videre, forklarer Anette Kokholm.
-Måske har du, men det er lige meget, for det er følelsen, der gælder. Og det betyder, at jeg kan fortælle dig alt. Jeg kan sige det, der er grimt, det der gør ondt, de gange jeg ikke har været fed…Jeg kan hælde det hele ud usorteret. Og jeg får det altid bedre, for på en eller anden måde får vi det så filtret ud og på plads ind i mig igen på de rigtige steder og så kan jeg gå videre og være enormt lettet. Det kan jeg jo kun gøre fordi jeg ved, at det ikke kommer videre og at du aldrig fordømmer det.
-Vi kender hinandens hemmeligheder og dem bærer vi sammen. Det betyder også, at jeg kan gå ud i verden og være hende der den checkede karrierekvinde med alle børnene og ikke føle, at jeg lyver så meget. For jeg har jo sagt alt det andet. Jeg har sagt det til dig.