Italia terra est
Italien er sol og drømme, romantik og tenorer, gondoler, pizza og pasta og en drøm om Toscana i rødvinståger.
Italien er en bananrepublik, en mafiøst edderkoppespind, en anarkistisk abstraktion.
Et kulturelt slaraffenland, et ruineret imperium, en opfindsom industristat, et tilbagestående bondeland. Mandariner, mandoliner og milanesisk møbelkunst.
Katolicismens globalt bankende hjerte og arnested for sibylinske spådomme om forfald og nye storhedstider. Grandesse og galskab.
En blankpoleret støvle og et bølgende hørmende bondeskørt rimpet sammen af mangfoldige kulturelle klude og lapper samlet af rastløse soldater, sørøvere, kyniske kejsere, vellystne fromme og skamløse fyrster.
Et sammenrend af ideer, visioner, idealer, begær, hårdtarbejdende borgere og banditter.
Hvad er Italien. Svaret er - alting! Så lad os foreløbig nøjes med at slå fast; at Italien er et land!
Italia Terra Est!
Tag med på RadioRoadMovie gennem Italien på P1 i fem programmer.