P1 på Plejehjem
P1 serie 25. juli 2011 kl. 20:03
på
P1
Mikael Bertelsen flytter på plejehjem i ny radioserie
I en uge har Mikael Bertelsen boet på Danmarks største plejehjem, Sølund, ved Søerne i København.
I en serie på seks afsnit oplever Bertelsen livet på Sølund, med åben mikrofon, og hans helt særlige og originale interviewteknik.
- Der gik noget tid inden jeg kunne flytte ind. Som på andre instittutioner skal nogen først rykke videre, inden man kan få en plads. En søndag aften i april fik jeg så mit værelse, og flyttede ind med nogle få personlige ejendele, båndoptager og mikrofon, siger Mikael Bertelsen.
Bertelsen blev ikke passet og plejet som Sølunds andre beboere, men at være til stede døgnet rundt, er en særlig metode han tidligere har benyttet sig af i den prisvindende radioserie "Skjoldhøj Arkivet", om Danmarks største parcelhuskvarter, og forrige års enestående indblik i livet bag de lukkede døre, i et åbent statsfængsel på Fyn.
Efter nogle dages ophold stopper den ivrige jagt efter historier, og i stedet går Bertelsen i et med tapetet.
- Og så åbenbarer livet sig, så nuanceret som det nu engang er. Vi oplever efterhånden kun plejehjem, når der er store skandaler, eller afslørende optagelser fra skjulte kameraer. Vi glemmer, at der også gemmer sig helt utrolige livshistorier og dybe eksistentielle tanker på et sted som Sølund.
I løbet af serien møder Bertelsen op til 100 beboere og ansatte på plejehjemmet. Fra Karen på 102 år, som levede et high-society liv i 1920'ernes London, og nu vækker Mikael Bertelsen midt om natten, for at bestille fire cocktails, til Grethe på 92, der drømmer om at møde rockeren Jønke. Fra sømanden Olaf, der har tatoveret en ristet hot dog på maven, til bydrengen Villads på 16, der kører ud med øl, vin og cigaretter for Købmanden på Sølund, og er ugens højdepunkt for beboerne.
- Vi siger jo allesammen, at vi aldrig i livet kommer til at bo på et plejehjem. Men det kommer de fleste af os jo til. Så i stedet for, at fortrænge det der venter os, kan vi lige så godt interessere os lidt for, hvordan man lever på et sted, hvor alle godt ved, at de skal dø, siger Mikael Bertelsen.