Blå træsko og egen avis

• Hør udsendelse   (1:26:22)

Efter 15 år som EU-parlamentariker er Venstrepolitikeren Karin Riis-Jørgensen nu trådt tilbage. Fra den officielle betegnelse som politiker vel og mærke. Ikke fra engagementet i mærkesagerne: Organdonation, kvindehandel og kampen for privatlivets fred. Disse sager vil hun blive ved med at kæmpe for, fra sin fremtidige bopæl i London, hvor hendes mand er ambassadør

Den blå arv
Og det har faktisk altid stået skrevet i kortene, at Karin Riis-Jørgensen skulle arbejde for den liberale sag. Som datter af en fynsk gårdejer blev venstrementaliteten hurtigt vakt, og mens søsteren blev anset for at være den smukke, var Karin Riis-Jørgensen den kvikke, der insisterede på at komme på gymnasiet og senere universitetet. - En drøm der opstod, da hun som lille pige funderede over, hvordan hun skulle få råd til sin egen avis, så hun ikke var nødsaget til at vente på, at hendes far havde læst den først.

Meningernes mod
Og da hun i 1970'erne læste jura på universitetet i København, holdt hun fast i sit ophav, selvom hun studerede sammen med Rungstedpiger med luksusvaner og tidens røde holdninger. Hun fandt deres solidaritet med arbejderklassen overfladisk, og var ikke bleg for en diskussion. Hendes mening var den samme som altid, noget hun også stolt fremviste, da hun op til EF-valget i 1972 spankulerede rundt i blå træsko med et stort "JA" på snuderne.  


Musik:
Europahymnen: Beethovens 9. symfoni
The Beatles: "Yesterday"
ABBA: "Dancing Queen"
Hans W. Petersen: "Min Amanda var fra Kerteminde"
U2: "With or without you"
Eva Madsen: "Jeg elsker den brogede verden"
DR's Pigekor: "I Danmark er jeg født"
Shubidua: "Midsommersangen"