Sex drugs & rock 'n' roll i Egypten
Sommergæsten 15. juli 2009 kl. 10:03
på
P1
Egyptologen Lise Manniche har beskæftiget sig med det gamle Egypten i mere end 40 år. Men selvom de hieroglyffer, hun tyder, er helt op til 5000 år gamle, så er det bestemt ikke støvet og kedelige historier der åbenbarer sig.
Saftige beretninger
Egypternes skabelsesberetning fortæller fx., hvordan en Gud onanerede, slugte sin sæd for derefter at føde 2 børn. Og sådan er sex et helt centralt element i rigtig mange af de gamle egypteres myter.
Alle sanser
Og selvom det ikke skorter på den videnskablige produktion fra Lise Manniches hånd, i form af over 100 videnskabelige artikler og omkring 20 bøger, har hun også fundet tid til at være med til at genskabe en duft fra dengang faraoerne byggede deres pyramider, og hun har ligeledes studeret den musik de har spillet.
Musik:
Duke Ellington, Shakespeare Suite: Such sweet thunder: "Half the fun"
John Eliot Gardiner: Bethovens 9. symfoni, ”Ode an die Freude”
Safri Duo: “Corpus rex”
Kings College Choir, Cambridge: "Once In Royal David's City"
Geoffrey Burgon: Brideshead revisited: "Juliets Theme"
Stan Getz/Astrud Gilberto: “It might as well be spring”
Tut Ankh Amon's trompter, optaget af BBC
Ulrik Spang-Hanssen: Bach: "Jesu bleibet meine Freude"