Fornyet dialog mellem ærkefjender

Pakistan og Indien har efter omtrent halvandet år med kold luft genoptaget den politiske dialog med henblik på en fredsaftale i Kashmir-regionen. Alligevel skal Pakistan gøre op med en mangeårig Indien-politik, der har ført til radikalisering af ungdommen og oprettelsen af talrige grupper som Lashkar-e-Taiba, mener flere eksperter.

Efter angrebet i Mumbai i november 2008 blev alle fredsforhandlinger mellem de to ærkefjender indstillet, primært fordi inderne var stærkt utilfredse med Pakistans rolle i efterforskningen og pågribelsen af de involverede i angrebet, der måtte opholde sig på pakistansk grund.

Således pågreb de pakistanske myndigheder lederen af Lashkar-e-Taibas politiske vinge, Hafeez Saeed, men løsladte ham hurtigt igen på grund af "manglende beviser".

Forleden holdt han flammetaler i en moske i Lahore, hvor han erklærede, at "ethvert terrorangreb relateret til Pakistan blot er et forsøg på at blotlægge vejen for Vestens forbryderiske design."

I USA har amerikaneren af pakistansk oprindelse David Coleman Headley indrømmet, at han i ledtog med Lashkar-e-Taiba planlagde angrebet i Mumbai, der kostede mere end 170 mennesker livet. Men da pakistaneren Ajmal Kasab som den eneste overlevende angriber i begyndelsen af maj i Indien blev dømt til døden for bl.a. at dræbe syv personer, var den pakistanske reaktion noget behersket. Regeringen meddelte, at man nu ville kiggere nærmere ind i sagsforløbet, mens inderne jublede over endelig at få dømt én af de skyldige.

Men selvom Pakistan politisk har genoptaget en dialog med inderne, er der brug for et opgør med "indiafobien" for bedre at kunne håndtere problemer med grupper som Lashkar-e-Taiba, der selvom de er bandlyst i Pakistan og de fleste steder i verden, stadig opererer inden og uden for statens grænser.

Det mener én af landets mest fremtrædende debattører, fysiker og atomaktivist, Pervez Hoodbhoy fra landets topuniversitet Quaid-e-Azam.

- For nylig understregede den pakistanske hærleder general Kayani, at man agter at forblive indiacentrisk. Den tankegang vil bringe os tilbage til det radikale tankesæt i 1980-90'erne, som er grunden til den tragedie vi befinder os i i dag, siger Hoodbhoy.

Han mener desuden, at selvom det er positivt at Indien og Pakistan har genoptaget dialogen, vil det i sidste ende blive afgørende, hvad den pakistanske hær mener om sagen.

- Politikerne spiller en meget lille rolle i forhold til at definere relationen med inderne. Hæren har længe set det som sit job, og ønsker ikke at overgive kritiske spørgsmål som atompolitik og indienpolitik til civiladministrationen, siger Hoodbhoy.

Grupper som Lashkar-e-Taiba florerer stadig i Pakistan, fordi det bliver stadig nemmere at rekruttere. Moeed Yusuf er Sydasiens-rådgiver på United States Institute of Peace, hvor han bl.a. forsker i radikalisering. Han mener, at staten bør gøre op med ideen om, at man kan rekruttere landets unge til at kæmpe i hellig krig, som det var tilfældet i 1990'erne, da der var uroligheder i Kashmir.

- Holder vi fast ved indien-politikken vil de militantes snigende tilstedeværelse forblive uændret, og træningslejrene vil være der. Men jeg har også sympati for militærets argument, der lyder at, ja, vi har et problem, men vi kan ikke løse det natten over og slå alle militante vi finder ihjel. Det er en balancegang, men vi bliver nødt til ensidigt at beslutte, at udryddelsen af militante er målet, siger Moeed Yusuf.