Ontario inspirerer til en bedre skole
P1 Serier 09. februar 2012 kl. 11:30
på
P1
Ontario i Canada har fået en af verdens bedste folkeskoler. Der er daglig motion på skemaet, ekstra hjælp til skoler, der klarer sig skidt i de landsdækkende prøver, og en læreruddannelse, der kun optager studerende med topkarakter.
I forhallen til Undervisningsministeriet i Toronto møder jeg en stor delegation af vejledere fra de danske professionshøjskoler. For et par måneder siden var Skolerådet på ekskursion til Toronto for at se på skoler og skolereform - og på Niagara Falls. Det danske Evalueringscenter har også været på visit.
Danmark og alverden valfarter Ontario for at hente inspiration fra en af verdens medst vellykkede skolereformer. Og jeg er her på mission for DRs P1. Jeg vil undersøge, om vi i Danmark kan lære noget af Ontario, der kan løfte vores skoler.
I Danmark er det trods et massivt politisk fokus, trods nationale tests med udhængning af de dårligste skoler, ikke lykkedes at få de danske elever op på niveau med verdens bedste skolesystemer.
Men her i Canadas største provins Ontario har regeringen gennemført en meget vellykket skolereform. Eleverne læser og forstår væsentligt bedre end før. De regner og løser problemer bedre end før og langt flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Og ikke nok med det. Ontario har verdensrekord i at løfte de svageste elever, det vil sige børn af fattige og indvandrere. Mens landende i Asien placerer sig i toppen af de internationale PISA-undersøgelser, fordi de satser på eliten, så scorer Ontario næsten lige så højt ved også at satste på de svageste.
Daglig fysisk aktivitet
Jeg starter min undersøgelse på Elmlea Public School i den nordlige del af Toronto.
De små elever har sang på skemaet.
Der er stadig krudt i eleverne selvom det er sent. De har undervisning i samlet 300 minutter om dagen. Dertil kommer frikvarterer. Det er fastsat ved lov. Så det er en lang dag for de små. En del af undervisningstiden - 20 minutter hver dag -skal bruges på DPA: Daily Physical Activity - daglig fysisk aktivitet.
Regeringen i Ontario har nemlig bestemt, at alle elever i grundskolen skal bruge 20 minutter af undervisningstiden hver eneste dag på at træne og motionere under instruktion af lærerne.
Regeringen har som mål, at eleverne skal blive bedre til at læse og regne. Og for at opnå det, er elevernes fysiske form af afgørende
Grimme grafer
Jeg går fra klasse til klasse og hører på undervisningen, som her på skolen foregår mest på fransk. Jeg går sammen med Madame Patel, der er ny skoleinspektør. Hun skridter af sted i en mørkeblå business-agtig spadseredragt. Hun kunne ligeså godt have arbejdet på direktionsgangen i en bank og ikke på denne lettere nedslidte skole i et fattigt område af byen.
Nogen gange har hun sin indiske sari på i skolen, fortæller hun. Eleverne skal jo opdrages til et mangfoldigt samfund. Hun er selv indvandrer ligesom flertallet af skolens elever.
Vi havner på hendes kontor. Eneste udsmykning på væggene er nogle grimme grafer.
"Den røde graf viser skolens resultater i læsning og forståelse og i matematik og problemløsning sammenholdt med resultaterne fra hele skoledistriktet og fra hele provinsen. På rigtigt mange af de dimensioner, som testen måler, ligger vi under gennemsnittet," siger Aarti Patel.
Skolen ligger også under de skoler som rent demografisk ligner Elmlea med mange enlige forsørgere, mange fattige og mange nye indvandrere.
Aarti Patel forsikrer, at det er noget, som hun vil ændre på sammen med lærerne. Testen er så nuanceret, at det er muligt at se, hvor skolenens elever har de størst problemer. Dermed ved skoleinspektøren og lærerne, hvad de skal arbejde med for at forbedre undervisningen.
"Vi har mange børn af enlige forsøgere, der ikke kan hjælpe deres børn. Vi har mange nye indvandrere. Men det kan vi jo ikke lave om på. Det eneste vi kan gøre er at forbedre det vi gør i klasselokalet sammen med børnene," fastslår Aarti Patel.
Og det der gør Ontario og Canada speciel i international sammenhæng er netop, at skolerne her evner at løfte de socialt dårligt stillede og de fremmedsprogede.
Skolerne i Shanghai, Sydkorea og Singapore scorer højt i internationale målinger, fordi de satser nærmest uhæmmet på eliten. Men Ontario når næsten ligeså højt ved også at løfte de svageste. De er simpelthen verdensmestre i at indsnævre forskellen mellem top og bund.
Og det er ikke uden stolthed at Mary Jean Gallagher, der er viceminister og ansvarlig for gennemførelsen af forbedringerne i Ontarios undervisningsministerium kigger på resultaterne:
"På otte år er det lykkedes at indsnævre afstanden mellem indfødte og fremmedsprogede elevers præstationer fra 40 procentpoint til kun 13. Det er et bemærkelsesværdigt resultat.
Mary Jean Gallagher er ovenikøbet beskeden. Hun bruger nemlig tal fra Ontarios egne undersøgelser. I Pisa-undersøglserne ser forskellene endnu mindre ud.
Bruge lærerne som boksebold
Ontarios liberale premierminister Dalton Mcguinty kom til magten i 2003 på et program, der lagde stor vægt på at forbedre de offentlige skoler. Han satte sig i spidsen for reformen og kunne for et par måneder siden fejre sin tredje valgsejr.
Det første han nævnte i sin takketale var uddannelse: "Vi vil bevæge os fremad. Sammen. For at forbedre uddannelserne. For uddannelse er grundlaget for velstand i en stærkt konkurrencepræget økonomi," sagde han under vild jubel fra partiets medlemmer.
Sidste år var 600 uddannelseseksperter fra hele verden samlet for høre om Ontarios skolereform.
De blev hilst velkommen af Dalton Mcguinty, der bl.a. sagde.
"En uddannelsesreform er ikke vigtig med mindre den er vigtig for jeres regeringsledere - personligt. Og deres handlinger skal understøtte det."
Mcguinty har selv sendt alle sine fire børn i folkeskoler. Man ser ham ofte på skolebesøg, og hans kone er lærer på en offentlig skole.
"Lige gyldigt hvor meget man investerer. Ligegyldigt hvor meget man ønsker forandring. Man opnår ikke resultater medmindre man mobiliserer lærerne i kampen for bedre uddannelse. Vi taler ikke skidt om lærerne. Og vi bruger dem ikke som politisk boksebold," fremhævede han overfor de mange eksperter.
Simple mål
Arkitekterne bag skolereformen var uddannelsesforskere fra universiteterne. En af dem - professor Ben Levin førte som departementschef i undervisningsministeriet reformen ud i livet.
Han forklarer:
"Mange skolesystemer har for mange mål. De er for komplicerede. Folk kan ikke huske dem. De kan ikke prioritere. Vi opstillede tre mål og tre indsatsområder. Målene var at forbedre elevernes resultater, at indsnævre forskellen mellem forskellige grupper af elever og at øge vælgernes tillid til de offentlige skoler".
Regeringen i Ontario valgte at fokusere på tre indsatsområder.
For det første skal eleverne blive bedre til at læse, forstå og formulere sig.
For det andet skal de blive bedre til at regne og løse problemer.
Eleverne testes i landsdækkende prøver på 3, 6, 9 og 10 klassetrin. To-tredje del af eleverne skal opnå den næsthøjeste karakter eller derover. Der er skabt en "data-kultur" i skolerne, så skolerne aktivt bruger resultaterne i prøverne til at forbedre undervisningen.
Det tredje indsatsområde er, at mindst 85 procent af en ungdomsårgang skal bestå High School.
Flere penge til "dårlige" skoler
Men hvad sker der med skoler, der klarer sig skidt i de landsdækkende prøver? Ja, de bliver i hvert fald ikke hængt ud.
"Vi taler ikke om mislykkede skole eller om lærere, der svigter" siger professor Ben Levin.
"Nej, vi går omvendt til værks. Vi giver ekstra hjælp til de skoler, der klarer sig skidt i de landsdækkende prøver, så de kan forbedre deres resultater. Og det har givet gode resulatater," siger professor Ben Levin.
I forvejen skævdeler regeringen Toronto pengene til skolerne. Der er forlods flere penge til de skoler, som optager mange fattige og fremmedsprogede elever.
Det er penge til særlige sociale og pædagogiske indsatser.
Men skoler der klarer sig skidt i prøverne får tilbud om ekstra hjælp. Det er ofte hjælp fra et rejsehold af ministerielle konsulenter, der formidler den nyeste viden om effektive undervisningsmetoder, der har en dokumenteret effekt og har vist sig nyttige på andre skoler.
Skolerne får støtte til at danne netværk af lærere fra en eller flere skoler, så de kan dele viden og erfaringer og samarbejde om at gøre det bedre.
Mary Jean Gallagher fra undervisningsministeriet er i dag ansvarlig for at højne
"I dag arbejder mine konsulenter med grupper af skoler og opmuntrer skoler til at arbejde sammen. Noget af det vi har gjort er, at åbne dørene til klasseværelserne og sørger for at lærerne kan samarbejde bedre. For vi ved, at når lærere begynder at dele deres strategier for hvordan deres elever får succes, så sker der gode ting.
Vi finder måder som gør det lettere for lærerne at få den information som de behøver for at forbedre deres praksis, så børnene lærer bedre.
Der er kun en måde hvorpå vi kan forbedre børnenes indlæring - og det er ved at forbedre undervisningen," siger Mary Jean Gallagher.
Også Ben Levin taler om at "forbedre undervisningen".
"Det handler ikke om gode "undervisere". Det handler om god "undervisning". Undervisning er en færdighed eller et fag, som folk kan lære og som folk kan blive bedre til ligesom til alle andre færdigheder. Støtte, vejledning, øvelser gør folk bedre - uanset om de i forvejen er dygtige eller ikke så dygtige. Så hvis vi holder op med at tale om personerne og i stedet taler om færdighederne og ser undervisningen som en kollektiv indsats fra en gruppe af fagfolk, så ved vi hvordan vi kan forbedre undervisningen.
Mere undervisning
Når undervisningsdagen slutter på Ontarios High Schools er skolen ikke forbi. Hverken for lærer eller elever. Det forventes at både elever og lærere deltager i aktiviteter efter skoletid.
Der er kor, syklubber, diskussionsklubber, et utal af sportsklubber og øko-klubber.
Og hvor stor er lønnen så, spørger jeg Lindsay Dennis, der er lærer på en High School i Peel.
"Nul!"svarer hun. "Vi gør det, fordi det er en del af kulturen. Vi vil hjælpe eleverne, fordi vi vil se dem klare sig godt. For når eleverne deltager i alle disse efter-skoletidsaktiviteter, så bliver de bedre - ikke kun fagligt - men også i livsfærdigheder. De lærer at styre deres tid, og de lærer også at give noget til samfundet uden altid at forvente at få løn for det."
Når lærerne i Canada arbejder frivilligt med eleverne efter skoletid, så er det ikke fordi de har færre undervisningstimer end danske lærere. Tværtimod.
Ifølge Ontarios undervisningsministerium bruger en lærer i grundskolen cirka 820 timer om året på egentlig undervisning. Til sammenligning oplyser OECD, at en dansk folkeskolelærer bruger 648 timer til undervisning, altså cirka 170 timer mindre.
En lærer i High School bruger 727 timer på undervisning. Og en dansk gymnasielærer bruger ifølge OECD 377 timer til egentlig undervisning, altså 350 timer mindre. De danske gymnasielærer er uenige i OECDs opgørelse.
Og mens vi er ved tallene: En canadisk elev i 9. klasse har fået cirka 1000 undervisningstimer mere i hendes skoleforløb end hendes danske jævnaldrende.
Kun de bedste bliver lærere
Alle canadiske lærere er uddannede på universitetet. Også folkeskolelærerne. Herefter kan de søge om optagelse på en et-årig læreruddannelse med teori og praktik, der er målrettet til enten grundskolen eller gymnasiet.
For at komme ind på læreruddannelsen skal de studerende som minimum have en bachelor-grad og have et meget højt karaktergennemsnit for overhovedet at komme i betragtning. Typisk rekrutteres lærerne fra den bedste tredjedel af de studerende.
Ruby Chang er nyuddannet lærer:
"I dag er det ret konkurrencepræget at blive lærer. Man skal mindst have en en bachelor, og man skal også have en bestemt karakter. De fleste af os - hvis ikke alle - har et gennemsnit på mindst 10 eller 12.
Virker det tiltrækkende til lærergerningen, at det er svært at komme ind, spørger jeg.
"For nogle måske ja. Men de fleste af os søger ind som lærer, fordi vi elsker at undervise," siger hun.
Lærerne i Ontario har udsigt til en relativt attraktiv løn.
Og det gælder både i grundskolen og gymnasiet. For der er ikke nævneværdig forskel på lønnivauerne.
Lærernes begyndelsesløn er cirka 50.000 canadiske dollar om året svarende til 285.000.
Men på 10-11 år kan lærerne i Ontario fordoble lønnen og kommer målt i købekraft til at tjene mere end en dansk gymnasielærer.
En del af lønstigningen i Canada kommer automatisk med stigende anciennitet. Men for at komme helt op i toppen af skalaen skal lærerne bruge deres fritid og ferier og egne penge på at efteruddanne sig og tage flere eksaminer.
Ingen fedterøvstillæg
Der er ikke fedterøvstillæg. Og skolelederne savner bestemt ikke muligheden for individuelle lønforhandlinger.
Formanden for skoleinspektørerne Naeem Saddeq:
"At motivere med økonomisk belønning er meget fremmed for vores system, så for at motivere taler jeg om arbejdstilfredsstillelse og elevresultater," siger han.
Den liberale regering bag reformen efterfulgte en konservativ regering, der lå i konstant konfrontation med lærerne. Strejker og arbejd-efter-reglerne blev med den liberale regering afløst af en reform, der også gav lærerne lidt mere tid til forberedelse.
"Vi hældte en smule mere olie i maskinen. Ikke for meget for det ødelægger den," forklarer Ben Levin.
Men først og fremmest styrkede regeringen skoleledelserne gennem uddannelse, kompetenceudvikling og øgede beføjelser.
Og så er reformen blevet fastholdt gennem snart ni år.
Professor Ben Levin: "Simple mål som man fastholder over tid er vejen til resultater.