Vores Kunst
P1 serie 03. april 2011 kl. 20:03
på
P1
Som en del af DR Vores Kunst-projekt, ser denne P1 serie i tre afsnit nærmere på:
Hvilken funktion skal kunst i det offentlige rum have?
Kunst eller brugskunst?
Identitet eller vartegn?
Hvad er behovet for kunst i det offentlige rum - egentlig?
Kunstneren har en intention, betragterne/borgerne måske en anden opfattelse - og hvor i det krydsfelt opstår kunstværkets berettigelse?
Demokrati i kunsten - hvem bestemmer?
Hvordan kan beslutningen om et kunstværk gøres demokratisk? Hvad sker der med kunsten, hvis alle skal høres? Hvilken vægt skal det lokale islæt have? Hvordan kan kunst diskuteres?
Er det kunst - eller tiden læger alle sår
Pynt eller provokation?
Hvis vi lærer at holde af det udskældte, er det en sejr eller fallit for kunstværket?
Mange kunstværker er blevet opstillet under borgernes eder og forbandelser. For dyrt, for mærkeligt, siger ikke nogen noget. Men som årene går, gror (nogle) værker under huden på de, der ser dem dagligt. De bliver en vigtig og velkommen del af bybilledet. Det provokerende bliver kært. Har sådan et værk så opfyldt sin mission - eller netop fejlet? Og hvilken rolle spiller pengene og turistattraktionsværdien?!