preload loader

Politiske dueller på P1

P1 byder fra den 9. juni på en ny runde politiske sommersamtaler, med politikere eller personer, der har stået centralt i samfundsdebatten i det forgangne år. Søren Carlsen er vært på programmerne.

 

Hør udsendelser

Forsvarsminister Søren Gade

Politisk sommer 9. jun. 2007 17:10

I maj blev to danske soldater slået ihjel i Irak og Afghanistan. Hvordan er det at være den øverst ansvarlige for det danske forsvar og skulle se familien til de dræbte i øjnene?

 
 

Filminstruktør Christoffer Guldbrandsen

Politisk sommer 15. jun. 2007 17:10

Filminstruktøren Christoffer Guldbrandsen havnede i en af dette års måske hårdeste mediestorm, da hans dokumentarfilm Den hemmelige Krig havde premiere.

 
 

Folketingsmedlem Svend Auken

Politisk sommer 23. jun. 2007 17:10

I 2001 kunne tidligere miljøminister Svend Auken se passivt til, da den nye VK-regering skar voldsomt ned på miljøområdet. Hvordan var det for ham, at se sit livsværk blive smadret?

 
 

Miljøminister Connie Hedegaard

Politisk sommer 30. jun. 2007 17:10

Tidligere lyttede regeringen til Bjørn Lomborg, i dag lytter den mere til Al Gore. Hvad er der sket med dansk miljøpolitik, efter at Connie Hedegaard blev miljøminister?

 
 

Hillerøds borgmester Nick Hækkerup

Politisk sommer 7. jul. 2007 17:10

Hans farfar var udenrigsminister, hans onkel forsvarsminister og hans far sidder i dag i Folketinget. Nick Hækkerups familie har tegnet dansk og socialdemokratisk politik i 150 år.

 
 

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen

Politisk sommer 14. jul. 2007 17:10

For 15 år siden skabte han voldsom debat, da han som viceborgmester i Græsted-Gilleleje udliciterede en stor del af del af kommunens opgaver.

 
 

Folketingsmedlem Søren Krarup

Politisk sommer 21. jul. 2007 17:10

For gud ved hvilken gang skabte Dansk Folkepartis Søren Krarup stor forargelse og debat, da han her i foråret sammenlignede muslimske tørklæder med nazisymboler.

 
 

Folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid

Politisk sommer 28. jul. 2007 17:10

Fra at have været en forholdsvis ukendt politiker, blev Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid pludselig landets mest omdiskuterede person, da hun meddelte, at hun vil stille op til Folketinget i ført muslimsk tørklæde.

 
 

Ungdomshusets advokat Knud Foldschack

Politisk sommer 4. aug. 2007 17:10

Aftenen før Ungdomshusets blev ryddet, sad advokat Knud Foldschack og forsøgte desperat at forhandle en fredelig løsning på plads.

 
 

Overborgmester Ritt Bjerregaard

Politisk sommer 11. aug. 2007 17:10

Hun blev valgt på løfter om at bygge billige boliger og dreje landets hovedstad 180 grader. Er kommunalpolitik mere besværligt, end hun havde ventet? Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard gæster Politisk Sommer.

 
 

Ingetrationsminister Rikke Hvilshøj

Politisk sommer 18. aug. 2007 17:10

Hvor sidder hjertet på en integrationsminister? Hvordan er det at leve under konstant bevogtning? Og er det på tide at lempe Danmarks stramme udlændingepolitik?

 
 

Partiformand Naser Khader

Politisk sommer 25. aug. 2007 17:10

Før var han landets mest populære indvandrer, nu er han formand for et parti uden partiprogram. Rækker charmen til den nye rolle, eller er Ny Alliance blot en døgnflue i dansk politik?

 
 

Leder af Det Radikale Venstre Margrethe Vestager

Politisk sommer 1. sep. 2007 17:10

Fra kronprinsesse til partiformand. Har de Radikale en fremtid, og kan Margrethe Vestager vinde slaget om midtbanen i dansk politik?

 
 

Lyt til

Sendetider

P1 lørdag kl. 17:10. Genudsendelse søndag kl. 21:10

 

Podcast programmerne

P1 podcast

- og hør Politisk sommer når og hvor du vil.

 
 
 
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Serier > Politisk sommer

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.