Det spirer i bogforlagenes underskov
Skønlitteratur på P1 05. december 2009 kl. 14:03
på
P1
I det seneste års tid har alle de store bogforlag i Danmark haft problemer med dalende slagstal, store tab og fyringsrunder. Både Lindhardt & Ringhof, Gyldendal og især Borgen har lidt under finanskrisen, og det sætter spor i deres måde at udgive bøger på. Nu satses der mere og mere på det sikre og mindre og mindre på det nye.
De unge, eksperimenterende og anderledes danske forfattere skal altså ikke forvente at blive modtaget med åbne arme i de etablerede forlagshuse - men hvad gør det, når andre døre åbner sig?
Sagen er nemlig, at det spirer i undergrunden. Samtidig med at de store forlag satser på det sikre, opstår der små, fleksible og frivillige forlagsinitiativer, der dyrker det nye og grænsesøgende, både i form og indhold.
Skønlitteratur på P1 har inviteret forlagene Hurricane og Fingerprint i studiet. Hvem er de, hvad vil de, hvad kan de, og hvad gør dem anderledes end de store forlag? Og hvorfor er det i det hele taget vigtigt, at der bliver udgivet litterære eksperimenter i bittesmå oplag?