Debutanternes tid
Skønlitteratur på P1 09. januar 2010 kl. 14:03
på
P1
Hvordan føles det at debutere som forfatter? Og hvordan bliver man i det hele taget forfatter?
Rektor på Forfatterskolen, digteren Pablo Llambias, siger, at en forfatter er en person, der har et kunstnerisk mellemværende med sproget.
Ud af dette mellemværende kommer der tekst, og god tekst bliver til litteratur - og hvis man er dygtig nok til at komme gennem forlagenes nåleøjne, får man også papir på sin forfatterstatus.
Men man kan også få papir på sin status som uddannet forfatter fra Forfatterskolen uden at man nødvendigvis bliver antaget og udgivet. Pablo Llambias siger, at 60 % af forlagets elever debuterer med egne bøger, mens de øvrige måske skifter spor til noget helt andet eller blot skriver til skuffen.
Theis Ørntoft og Josefine Klougart er to af Forfatterskolens elever, der har fået deres tekster antaget på de etablerede forlag, Josefine endnu mens hun stadig er elev.
Hvordan ser de på det at skrive, at blive optaget, antaget og udgivet?