preload loader
Christina Hagen

Foto: Thomas Priskorn © Christina Hagen

 

Research med en morder

Skønlitteratur på P1 21. august 2010 kl. 14:03 på P1

Ung forfatter søger en morder 
”En ung kvindelig forfatter påbegynder en brevkorrespondance med en morder. Hun vil overbevise sig selv og verden om, at det mest afstumpede uhyre også har retten til at blive betragtet som et menneske. Men gemmer der sig noget bag det medmenneskelige projekt?”
 
Sådan står der på bagsiden af Christina Hagens nye roman, 71 BREVE TIL M – og det vakte straks nysgerrighed i redaktionen: Hvad går romanen ud på? Hvad sker der når en forfatter opsøger en morder? Hvordan er forholdet mellem research og fri fantasi? Og hvilken rolle spiller forfatteren Christina Hagen i forhold til romanpersonen Christina Hagen?
 
Nanna Mogensen har læst bogen og opsøgt forfatteren for at finde en forklaring.
 
Nu kommer alle de nye bøger
Og dermed er bogefteråret 2010 skudt i gang. De nye bøger myldrer frem i disse uger, og Skønlitteratur på P1 har kikket forlagene over skuldrene. Hvad skal vi læse i de kommende måneder? Hvad glæder vi os til? Hvad tror vi rigtig meget på? Og hvad vil vi uden problemer putte hen i bunken med bøger, som vi sagtens kan leve uden at have læst? Hør studieværterne vælge og vrage for åben mikrofon.
 
Danmark tiltrækker internationale forfattere
Sofi Oksanen, Karl Ove Knausgård, Sara Stridsberg, Tomas Espedal, Dag Solstad, John Ajvide Lindqvist, Jón Kalman Stefanson…  Alle disse store nordiske forfatternavne er gæster på Louisianas nye internationale litteraturfestival, som finder sted i denne weekend. Også Günter Grass kommer forbi. Og i de kommende uger får den lille Møn-festival, Verdenslitteraturdage, besøg af ingen ringere end Haruki Murakami. Og Herta Müller lægger sammen med mange andre store forfatternavne vejen forbi Den Internationale Forfatterscene på Det Kongelige Teaters Sorte Diamant.
 
Danmark tiltrækker mange udenlandske forfatterkoryfæer i disse år, og vi analyserer situationen sammen med Nils Bjervig, redaktør af branchetidsskriftet Bogmarkedet. Hvem står stærkest? Hvem leverer overraskelserne? Og hvad betyder det for diverse danske festivaler, at Louisiana nu også melder sig på banen?
 
Nyt liv til Herman Bang
Hvordan lyder det, når Herman Bangs noveller bliver omsat til moderne radiodramatik? Hvor loyal skal man være overfor den gamle forfatter – er det f.eks. tilladt at udfylde ”huller” i hans oprindelige tekst? Line Mørkeby er en af tre dramatikere, der for DR Fiktion har pustet lyd og liv i Herman Bang, og vi taler med hende om hvordan hun har gjort – og hvorfor.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Klaus Rothstein, Nanna Mogensen, Rebecca Frederiksen

Medvirkende:

Nils Bjervig, Line Mørkeby, Christina Hagen

Genudsendelse:

23. august 2010 kl. 14:03

 

Dramaserie:

Herman Bang

Dorrit Willumsen, Mads Mazanti og Line Mørkeby har hver dramatiseret to noveller af Herman Bang. Resultatet er seks meget forskellige dramaer til radioen.

 

 

Lyt til

Onsdag 14.03

 

Lørdag 10.03 på FM, torsdag 1.03, søndag 6.03 og tirsdag 5.03 på digital radio

 

Få Skønlitteratur på P1 som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Sprogminuttet

 

Seneste fra Faglitteratur på P1

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Skønlitteratur på P1 > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.