Ulven kommer

• Hør udsendelsen   (59:00)

Katrine Marie Guldager er godt i gang med at skrive en stor familiekrønike om kernefamiliens udvikling og afvikling. Det hele starter i krigens Køge hvor Lilly og Peter gifter sig, får Henry, så Leonora og til sidst Lille-Ib. Historiens første bind "Ulven" udkom i 2010 og i år udkom "Lille hjerte", der begynder brat med at Lilly forlader familien til fordel for København og kunsten. Tilbage i Køge ligger familien i ruiner, Køgeborgerne er forargede op til begge øjenbryn og familiefaderen Peter indleder halvhjertet et nyt forhold, for en mand kan da ikke holde hus, hjem og børn helt alene…! Alt i mens kæmper Lilly for kunsten (hun maler mønstre på keramikvaser) i København.

Men de to romaner er ikke, som romaner er flest i dansk litteratur lige nu. Det er for eksempel ikke hver dag i dansk samtidslitteratur, at en såret engel falder ned i en baggård, at mennesker forvandler sig til ulve, og hvor to personer smelter sammen til én og samme personer. Og det er bare et par eksempler på, hvordan historien af og til slår sprækker ind til et magisk univers i et ellers helt realistisk handlingsforløb.

- Det magiske siger også noget om virkeligheden. Vi har jo også en virkelighedsopfattelse, som ikke bare kan måles og vejes, men som jo er den realitet vi har inde i os selv, og den kan sagtens være magisk - fuld af engle og fuld af ulve", siger Katrine Marie Guldager.

Den mest vedholdende figur fra den magiske underverden er ulven. Nogle gange møder vi den som en svag skramlen på loftet og andre gange helt konkret, når den gror sine knurhår og hjørnetænder på Lilly som et symbol på angsten og det ukendte i hende selv. På den måde bliver ulven ægteskabets enevældige udfordrer og kernefamiliens største trussel.

Kvinder som ulve i bur
Skilsmisser har vist sig at være et uopslideligt emne i medierne såvel som i litteraturen. Helt tilbage i 1857 fik Gustave Flauberts "Madame Bovary" retssalene til at gløde og i dag er dagspressen fyldt med kvinder, der går deres egne veje og reklamerer for 'den lykkelige skilsmisse'. Sidstnævnte vækker stadig stor forargelse, især når den lykkeligt skilte mor i samme åndedræt proklamerer, at hun er glad for kun at skulle være mor hver anden uge. Så spørgsmålet er, om det stadig er ligeså ilde set, at en kvinde sætter sig selv før sine børn i dag, som det var dengang i halvtresserne?

- Jeg tror det er et dilemma alle moderne kvinder kender, hvis man har børn og samtidig en passion for sit arbejde. Men i dag er kvinder langt bedre til - og har et langt bedre grundlag for - at håndtere den konflikt, mener Katrine Marie Guldager.

For Lilly bliver hendes passion for kunsten til sidst uforenelig med livet som husmor i Køge, og hun må stikke af fra mand og børn til alles store forargelse. Men man kan ikke leve af kunst og kildevand alene…. eller kan man? Katrine Marie Guldager lægger op til den helt store granskelse af kernefamilien op gennem et århundrede, hvor alt er i forandring og individet er som en klump ler mellem hænderne.   
      
Ditte Pradsgaard Holm har mødt Katrine Marie Guldager under Aalborg festivalen Ordkraft.

Tilbage til naturen
Spis stenaldermad, dyrk dine egne gulerødder og slagt dine egne lam…

På den opfordring fra medier, venner og tidsånd i det hele taget, flytter Olga og Henrik fra Nordvest og ud i skoven. Klar til at udleve deres sitrende og understimulerede grønne fingre og med madguruen Camilla Plum som alterfigur, giver det unge par sig i kast med det autentiske liv i pagt med naturen.

Men skoven er ikke den rene romantik, de grønne fingre (visner) viser sig ikke at være så grønne endda og planterne dør på skift.
Nanna Mogensen har talt med Nanna Goul om hendes satiriske debutroman "Privat skov", som udkommer i disse dage.

Sult og Massakre
-Vi er pludselig vågnet op med en Hitler i vores midte, sagde den norske forfatter Anna B. Ragde efter massakren på den norske ø Utyøa sidste sommer.

Retssagen om massakren på den norske ø Utøya er i fuld gang. Den terroranklagede Anders Behring Breivik bliver analyseret ud fra alverdens psykologiske og medicinske test inden dommen falder - men måske kan litteraturen hjælpe os med at forstå - eller i hvert fald fortolke - det vanvid, der ramte Norge sidste sommer. Inger Thorun Hjelmervik er norsk lektor ved Københavns Universitet. Hun mener at litteraturen kan gøre det lettere for os, at tale om terrorismen. Både den litteratur, der måtte blive skrevet om den 22. juli 2011, og den litteratur der allerede findes. Hun kan blandt andet genkende Anders Behring Breivik i hovedpersonen i Knut Hamsums "Sult", som er en særling og en åndsaristokrat, der er sikker på, han er bedre end alle andre.

Spørgsmålet er her, om litteraturen kan hjælpe os med at forstå det ufattelige? Og hvornår tiden er helet tilstrækkelig til, at vi kan begynde at bearbejde massakren på Utøya i kunsten?

- Anders Behring Breivik vil formentlig ikke få nogen betydning som kulturel person. For eftertiden vil han sikkert mest komme til at fremstå som et momento mori…, siger Inger Thorun Hjelmervik til Nanna Mogensen, som har redigeret og tilrettelagt indslaget.

Hør det hele i ugens udgave af Skønlitteratur på P1.