Det sagde hun også i går
Spørgehjørnet 15. oktober 2009 kl. 15:03
på
P1
'Det sagde hun også i går' stammer oprindeligt fra sætningen 'as the actress said to the bishop', der menes at stamme helt tilbage fra 1700-tallets mandsdominerede engelske teater. De enkelte kvindelige skuespillerinder blev dengang anset for amoralske og fik åndelig hjælp af både præster og biskopper for at få et bedre og mere anstændigt liv. Dette ellers uskyldige og hellige forhold mellem de flyvske skuespillerinder og den hellige præst blev dog udsat for kreative fortolkninger, og på den måde menes sætningen 'as the actress said to the bishop' at have udviklet sig. Et eksempel kunne være: 'I can't find my way in the dark - as the actress said to the bishop' ('Jeg kan ikke finde vej i mørket - sagde skuespillerinden til biskoppen').
Charles Dickens
Denne pludselige drejning fra en uskyldig sætning til et lummert ordspil er et eksempel på ordsprogsgenren Wellerisme. Wellerisme er en litterær fordrejning, der pludselig ændrer en sætnings oprindelige mening. Betegnelsen kommer fra den britiske forfatter Charles Dickens første udgivelse 'The Posthumous Papers of the Pickwick Club' fra 1836.
Her er en af hovedkaraktererne en god hjertet tjener ved navn Sam Weller, der har en karakteristisk form for humor. Som når han fx beroliger ved at tilføje: "All good feeling, the very best intentions, as the gentleman said when he ran away from his wife 'cause she seemed unhappy with him" ("Kun god stemning - de bedste intentioner, som manden sagde, mens han forlod sin kone, der gav udtryk for at være utilfreds").
Lidt har også ret...
Denne form for ironisk ordspil, kan dog spores meget længere tilbage end Charles Dickens forfatterskab. I Danmark ses Wellerisme på skrift allerede i 1688, hvor ordsproget 'Lidt har også ret' får en lidt anden drejning.
'Lidt har også ret, sagde kællingen og pissede i havet'.
En sådan wellerisme omfatter også den knap så raffinerede sætning: 'Det sagde hun også i går'. Så næste gang I ikke kan dy jer og kommer til at tilføje 'Det sagde hun også i går' til en ellers uskyldig sætning. Kan det jo altid forsvares med, at udtrykkets oprindelse skal findes helt tilbage til 1700-tallets mandsdominerede engelske-teaterscene. Og hvis Charles Dickens figurer må have lov til at give sætningerne en ny ironisk betydning, så må vi da også have lov. -og det har vi også tænkt os, for i denne uges program kan uskyldige sætninger pludseligt få en meget uventet drejning.
Hvad kaldte man den elektriske ål for, før strømmen blev opfundet?
Mens vi bevæger os væk fra den lidt lumre afdeling, skal vi se på den elektriske åls noget strømlinende navn. For hvad kaldte man den elektriske ål, før strømmen blev opfundet?
Elektricitet er egentligt ikke en opfindelse men snarere en opdagelse og har altid eksisteret som naturfænomen både i lyn og statisk elektricitet. I 1766 får ålen sin latinske betegnelse Electrophorus electricus på grund af den bioelektricitet, den producerer. Det er dog stadig et mysterium, hvorledes ålen undgår at blive skadet af sine egne udladninger. For det må jo have visse konsekvenser at summe af elektricitet og hele tiden 'tag strøm' på sine omgivelser.
Hvad giver vandet i Venedig sin grønne farve, og hvad er Acqua Alta??
Det karakteristiske grønne vand i Venedigs kanaler er hverken noget naturligt vidunder eller særegent træk ved den smukke Italienske by men et menneskeskabt problem.
Det er nemlig forurening, der giver algerne frit spil, og de farver vandet grønt.
Men grønt forurenet vand er ikke det eneste problem, venetianerne må kæmpe med. For når Acqua Alta truer, kan vandstanden stige helt op til 180 cm over normalt niveau. Acqua Alta er højvande og truer dagligt Venedigs eksistens. Men hvad vil det betyde for denne smukke by kendt for sine mange rigdomme i form af videnskab, kunst og arkitektur?
________________________
SPØRGEHJØRNETS QUIZ
Ugens spørgsmål
Vi skal til filmens verden og ind i biografernes mørke. På plakatbilledet til filmen ses i forgrunden silhuetterne af en mand og en kvinde på en bænk, og i baggrunden Queensborough Bridge. Hvad hedder filmen, og hvem er instruktør?
Ugens vinder
Martin Aggerbeck fra København
Sidste uges spørgsmål
I sidste uge søgte vi titlen på og kunstneren bag et stykke musik, hvor teksten beskriver mordet på Olof Palme - set fra morderens synsvinkel.
Svaret er "En kväll på Tunnelgatan" skrevet af den svenske kunstner Oscar Danielson, og teksten lyder således:
"Jag sitter i en fåtölj på biografen Grand. Och på min arm där tickar
sekunderna sakta iväg. Halv elva, snart är det dags och jag tänker på Johan Sebastian Bach. Han har redan fått sin plats men jag får bara en chans.
Jag går Sveavägen fram. På tryggt avstånd men så nära jag kan. Och jag möter en blick i grillen vid Adolf Fredriks kyrkogård. Och jag tänker på alla de som funnits men ingen minns. Om några år då kliver jag fram och mitt namn ska klinga. Jag ska aldrig dö.
En kväll på Tunnelgatan tog jag min plats. En kväll på tunnelgatan fick jag min chans.
Och jag höjer min arm. Och fjärilen flyger. En rekyl i min hand. En kvinna som skriker när jag
springer bort. Och jag vet att i natt ska jag sova och låta drömmarna komma och gå som de vill, för jag har skrivit in mig i historien. Jag ska aldrig dö.
En kväll på Tunnelgatan tog jag min plats. En kväll på tunnelgatan fick jag min chans.
En kväll på Tunnelgatan, pistolen var varm i min hand. En kväll på tunnelgatan, allt känns bra."