Hvorfra fik julen sit navn?

• Hør udsendelsen   (26:44)

Den danske jul har rødder i tre forskellige traditioner. Det romerske nytår, den kristne fejring af Jesus fødsel og den nordiske midvinterfest. Historisk set er de tre traditioner smeltet sammen.

Traditioner fra romersk nytårsfest
Med kristendommens store udbredelse i det fjerde århundrede, begyndte den kristne Jesu fejring lige så stille at udkonkurrere det romerske Nytår. Men mange af de traditioner vi kender fra julen stammer rent faktisk tilbage fra den romerske nytårsfest. Det gælder eksempelvis traditionen med at give hinanden gaver og så har julebukken tidligere været en nytårsbuk.

Man mener, at grunden til at Jesus fødsel blev lagt på lige præcis d. 25/12, kan forklares med, at romerne tidligere fejrede solen på netop denne dag. Så julen blev altså gjort til en solhvervsfest, i hvert fald hvad angår dato. Det var altså belejligt, at erstatte en fest med en anden.

En fest bliver erstattet af en anden
Det med at erstatte en fest med en anden, er åbenbart ganske udbredt. For jul, som den danske midvinterfest hed, lå oprindeligt mellem d. 10-15. januar. Men det blev der lavet om på, da kristendommen i det niende århundrede så småt begyndte, at gøre sit indtog i Danmark. Efterhånden som den nye religion fik mere og mere fat i nordboerne, blev de gamle traditioner såsom blóttet og det at drikke jul erstattet med det kristne indhold. Men navnet kunne end ikke ikke kirken få bugt med. 

Jul for nordisk Midvinterfest
Vi ved at ordet jul blev brugt om den nordiske Midvinterfest omkring år 870, men ordets etymologiske baggrund ligger endnu længere tilbage. I sprogforskerkredse taler man til tider om det finske køleskab - fordi det finske sprog har haft en enestående evne til, at præservere ord i stort set uændret form. Og det gælder også ordet jul, som formentligt er indlånt i det finske sprog allerede omkring år 200 i formen juhla - som i dag betyder fest eller højtid på finsk. Senere nemlig omkring år 600 optog det finske sprog ordet joulo som på nutidsfinsk betyder jul. Vi kan altså konkludere, at jul oprindeligt har betydet fest eller højtid. Først senere har ordet fået den mere specifikke betydning midvinterfest. I de islandske sagaer finder vi ordet jul, brugt til at beskrive både midvinterfesten og den kristne højtid. Hvilket tyder på at sammensmeltningen af de to er begyndt på et meget tidligt tidspunkt.

Den helt oprindelige betydning af ordet jul eller nærmere bestemt juhla er ikke helt klar, men sprogforskerne har flere gode bud. Det første er, at ordet er afledt af det latinske joculus, der ligeledes betyder fest. Et andet bud er, at det skulle stamme fra ordet hjul. Det skulle hænge sammen med, at man i nordisk oldtid havde tradition for til højtider, at trille et brændende hjul ned ad en bakke som en slags solsymbol. Denne forklaring er dog forkastet af den gængse sprogforskning.

Et nyere bud er, at jul stammer fra det indoeuropæiske ord for drejning. Jul skulle i denne betydning dække over årets drejning. Det er i øvrigt det samme indoeuropæiske ord, man mener, har givet navn til hjulet. Et sidste og ligeledes meget morsomt bud er, at jul skulle komme fra de ju-ju lyde, som vore forfædre udstedte, under de ofringer der var forbundet med midvinterfestlighederne. Hvad der er det korrekte bud, bliver vi nok ikke klogere på, men vi kan i hvert fald konstatere, at det ikke skorter på kreativiteten hos sprogforskerne.

Hvorfor ikke Kristmesse?
Men hvorfor hedder jul så ikke Kristmesse? Det har givetvis ikke været populært hos kirkens folk, at det gamle ord for midvinterfesten har givet navn til fejringen af Jesu fødsel. Det ser vi blandt andet i England, hvor det jo er lykkedes kirken, at trænge det gamle nordiske låneord yule i baggrunden, og erstatte det med Christmas altså Kristmesse. I de nordiske lande er ordet jul, hvis vi skal tage de islandske sagaer for pålydende, altså blevet brugt om den kristne højtid lige siden kristendommen kom til. Så vi må nok slå os til tåls med den forklaring, at ordet jul har været så rodfæstet i de nordiske sprog, at det ikke har været til at erstatte. I dag bruges forskellige former af ordet da også i alle de nordiske lande.

Ugens spørgsmål
I denne uges spørgsmål vil vi gerne gyse lidt. Vi har hørt at det guillotineblad, der huggede Marie-Antoinettes hoved af under den franske revolution, stadig findes den dag i dag. Hvilken by skal vi tage til for at se det?

Send dit svar til sporgehjornet@dr.dk

Sidste uges spørgsmål
Nu skal vi forlade Rom, og mens vi krydser den store busholdeplads foran Roms hovedbanegård, Stazione Termini, kan vi næsten ikke høre hvad hinanden siger. Hvad er det der larmer og det er ikke trafikstøj?
Larmen kommer fra de store flokke af stære, der sidder i grenene på pladsens træer.

Ugens vinder
Kjeld Gammelgaard, Hørsholm

Få også svar på:
Hvorfor har nogen lande venstrekørsel?
Hvorfor kysser vi?