Hvorfor spiser vi juleand?

• Hør udsendelse   (27:19)

Her på juleaftensdag er der nok mange, der senere i aften skal sætte tænderne i et stykke saftigt og velsmagende and. I hvert fald spiser vi danskere ca. 7.000 tons and årligt, svarende til 1,2 - 1,3 kg pr. næb. Og mon ikke størstedelen af disse mange ænder må lade livet i forbindelse med enten juleaften eller Mortensaften. På netop Mortensaften, hvor man siden 1500-tallet traditionelt har spist gås, begynder vi vores jagt på julens madtraditioner.

Mortensaften
Vi fejrer Mortensaften for at mindes den hellige Martin af Tours. Den hellige Martin var angiveligt født omkring år 316 og var søn af en romersk tribun. Som 15-årig gik Martin ind i den romerske hær og tjente i den galliske garde under Konstantin den Anden. Som 18-årig blev han døbt og forlod hæren, for at blive missionær i Illyrien, og levede derefter en tid som eremit. I år 361 grundlagde Martin sit første kloster i Gallien og fik med tiden tilnavnet "Galliens apostel". Martin døde i november 397 på en missionsrejse. I 659 blev han ophøjet til helgen - i øvrigt som den første, der ikke også samtidig var martyr.

Legenden om Martin og gæssene
Den hellige Sankt Martin blev omkring år 370 udpeget til biskop i den midtfranske by Tours. Men da Martin var ydmyg af natur, var han ikke interesseret i den fine forfremmelse. Så da man kom for at overdrage ham embedet, var han ikke til at finde. Martin havde nemlig skjult sig i en gåsesti. Men gæssene begyndte selvfølgelig at skræppe og larme, og den hellige Martin blev hurtigt afsløret og tvunget til at modtage den flotte titel som biskop. Ifølge legenden glemte Martin aldrig de skræppende gæs, og han benyttede angiveligt sit nye embede til at straffe de ubehjælpelige gæs, der havde afsløret ham. Han udstedte nemlig et dekret om, at de skulle dræbes og spises hvert år den 11. november, og det har man så nydt godt af lige siden. Historien kender vi fra 1500-tallets Tyskland og første gang på dansk i 1616.

Gås på gaflen
Traditionen med at spise gås på Mortensaften menes faktisk at være ældre end den danske udgave af historien om Martin af Tours, og går formodentlig tilbage til middelalderen. Men da gåsen jo er en meget stor fugl, var den også dyr at stille på bordet, og det var således ikke alle husholdninger, der havde råd til en sådan overflod. Det betød, at det mange steder blev almindeligt at servere and i stedet for. Og det har jo stadig været et både fint og velduftende måltid.

Overdrevent julespiseri
I de danske bondehjem troede man ifølge den danske teolog og topografiske forfatter Erik Pontoppidan på, at det overdrevne julespiseri kunne bruges som middel til at sikre det kommende år. Julen var en nytårsbegivenhed, hvor året vendte, og ved at spise og drikke særligt godt i denne tid, kunne man måske påvirke det nye år til at indeholde lidt af den samme rigelighed og overflod.
Selvom den fromme del af Danmark rasede over julens overflod, nød det danske bondesamfund julens mange glæder - og der skulle selvfølgelig være sprødt og velsmagende fjerkræ på bordet. At det netop var gåsen, der først fandt sit indtog på de danske julebord, skyldes først og fremmest traditionen fra Mortensaften, der blev overført til de andre af julens måltider. Samtidig indgik gæs som en del af den afgift - kaldet landgilde - som bønderne skulle betale til herremanden. Dette afbetalte landgilde medførte, at gåsestegen blev en yndet ret juleaften på de fleste herregårde i middelalderens Danmark. Gåsen var altså den lidt finere julespise, mens and var det billigere alternativ, der dog stadig gav propfyldte maver og appetitvækkende dufte i de danske køkkener.
Senere har juleanden vundet sit indtog i de fleste hjem, og i dag er der som oftest frit valg mellem den sprøde flæske-, gåse- eller andesteg.

Ugens spørgsmål
I Berlin giver et af byens mandskor bl.a. koncert anden juledag klokken 19.30. Der er ti bogstaver i korets navn, der består af to ord. Hvilket af Berlins berømte julemarkeder skal vi besøge for at høre mandskoret?

Sidste uges spørgsmål
Hvilken by skal man tage til, hvis man vil se det originale guillotineblad, der huggede Marie-Antoinettes hoved af under den franske revolution?
Hvis man vil se guillotinebladet skal man en tur til London, nærmere bestemt Madame Tussauds Vokskabinet.

Ugens Vinder
Astrid Mathiasen, Odense

Få også svar på
Hvad er det mest benyttede gadenavn i Danmark?
Hvad er forskellen på etik og moral?