Hvem opfandt krudtet?

• Hør udsendelsen   (26:58)

Hvem der opfandt krudtet er der ikke helt enighed om, vanligvis tilskrives kineserne æren for denne bragende opfindelse. Men der er en vedvarende strøm af historikere der gennem mere end 200 år har hævdet, at vi skal til Indien nærmere betegnet Bengalen, for at finde krudtets egentlige fædre. Da denne forskningsdiskussion mindst har stået på siden 1798, må vi nok indstille os på at den ikke kan afsluttes her i Spørgehjørnet.

Historikerne er generelt enige om, at krudtet blev opfundet i Østasien. At det lige var i Østasien hænger sammen med, at det var her man først begyndte at udvinde kaliumnitrat. Kaliumnitrat er nok bedre kendt under navnet salpeter. Og uden salpeter intet krudt, for salpeter er hovedingrediensen i sortkrudt.

Krudtet i Kina
Størstedelen af de tidlige kilder der omtaler krudt er kinesiske. Præcis hvornår krudtet første gang så dagens lys, er der usikkerhed omkring, men vi ved med sikkerhed, at der omkring år 800-900 e.kr. blev affyret fyrværkeri i Kina.

Den første kendte tekst der med en vis sikkerhed omtaler sortkrudt er en taoistisk tekst der er dateret til det 9. århundrede. Her omtales det, at en blanding der indeholdt salpeter og svovl, honning og realgar, der er et orangerødt arsensulfid, har fået et hus til at brænde ned. Så at dømme ud fra de omtalte ingredienser og deres - formentligt uønskede - virkning er vi ovre i noget der minder om krudt.

Krudtet i Indien
Den gruppe af forskere, der hælder mod, at inderne var de første, til at opdage salpeter og krudtets egenskaber baserer deres idé på skrifter, der ofte læses i religionshistorisk regi blandt andet Mahabarata. Teorien bygger i korte træk på, at der i indisk sanskritlitteratur, som kan dateres noget længere tilbage end de kinesiske kilder, beskrives et produkt ved navn agni-curna eller ild-pulver.

Her finder man desuden også beskrivelser af primitive skydevåben eller skyderør. Men fordi det indiske kulturområde i meget høj grad har tradition for mundtligoverlevering, er det meget svært, at datere kilderne præcist og det gælder særligt enkelte passager af dem. Så hvorvidt der er tale om senere tilføjelser, hersker der ikke enighed om.

Græsk ild
Den græske ild kender vi hovedsageligt fra græske kilder, og det må da også være det kombineret med europæernes ringeagt for araberne, der har givet udslag i dette navn. For alt tyder på at det var araberne der opfandt den græske ild. Vi kender til beretninger om græsk ild helt tilbage fra de første århundreder efter Kristi.

Den græske ild går rent teknisk ikke ind under det vi i dag kalder pyroteknik, da det ikke kan brænde uden tilførsel af ilt. Men det kunne fungere som en slags datidens molotovcocktail. Rent praktisk var der tale om granatlignende keramiske bomber, der formentligt var fyldt med en blanding af svovl, olie, asfalt, harpiks og brændt kalk.

Videreudviklingen af krudtet
På trods usikkerheden om hvem der opfandt krudtet er der ikke megen tvivl om at det var kineserne der formåede at videreudvikle teknologien. Alt tyder nemlig på at kineserne var de første til at bruge krudtet som drivkraft til våben.

Det tidligste billede af, hvad vi kunne kalde en egentlig pistol, er fra en grotte i Sichuan i Kina, og den kan dateres tilbage til første halvdel af 1100-tallet. 

Fyrværkeri
Fyrværkeriet var i dets barndom langt mindre visuelt end vi kender det i dag. Der var snarere tale om brag og tryk. Men det har formodentligt også været skrækindjagende nok. I hvert fald blev fyrværkeriet i første omgang brugt til, at skræmme onde ånder væk. Senere hen blev det i krigshenseende taget i brug for, at skræmme fjendens kavaleri.

Denne uges spørgsmål
Nu vi er i Berlin, så skuer vi nu ud over byen fra toppen af en menneskeskabt høj. Højen er bygget af brokker fra ca. 400 000 huse. Det løber os koldt ned af ryggen, da vi tænker på hvad højen dækker over. Hvad er højen bygget ovenpå? 

Sidste uges spørgsmål
I Berlin giver et af byens mandskor bl.a. koncert anden juledag klokken 19.30. Der er ti bogstaver i korets navn, der består af to ord. Hvilket af Berlins berømte julemarkeder skal vi besøge for at høre mandskoret?
Svaret er at man skulle besøge have besøgt det berømte julemarked på Gendarmenmarkt, hvor Sonari Chor optrådte den 26.12 2009 kl. 19.30.

Ugens vinder
Ingrid Jensen, Østerbro i København

Få også svar på
Hvad er dagen H?
Hvor stammer udtrykket "Hitlers kanariefugl" fra?