Ordet tøj har mange betydninger
Spørgehjørnet 06. januar 2010 kl. 11:03
på
P1
Tøjs etymologi
Ordet tøj kan bruges i et utal af sammenhænge, og det kan bruges som endelse til uoverskueligt mange substantiver. Forklaringen på dette finder vi i ordet tøjs etymologiske ophav. Vi har indlånt ordet fra det plattyske tuch som betød: redskab, udrustning eller klædningsstykke. Vi kender det også fra det nutidstyske zeug. Inden det er blevet plattysk har ordet eksisteret i den fællesgermanske version teu?an der betød: noget frembragt - og det kan vi jo roligt kalde en bred betegnelse.
Efter det er blevet lånt ind i det danske sprog, har ordet været overordentligt flittigt til, at forplante sig i et utal af retninger. Ud over det tøj vi går og står i, gælder det blandt andet inden for det militære sprog, hvor man tidligere talte om krigstøj, ladetøj, skydetøj osv. der alt sammen var samlet i tøjhuset - som er et ældre ord for arsenal. Det samme gælder indenfor ridningen hvor vi har seletøj og sadeltøj og ligeledes inden for de forskellige håndværk hvor man tidligere brugte maletøj, skæretøj, muretøj, smedetøj osv. om de forskellige værktøjer. I den forbindelse kan vi nævne et gammelt ordsprog der siger: "En god mester kan hjælpe sig med ringe tøj." Om der stadig er sandhed i det lader vi være op til fagfolkene.
Vi har ligeledes et eksempel fra Videnskabernes Selskabs Ordbog udgivet fra 1793, hvor det omtales at: "smeden havde ikke sit tøi med sig." - Og her er der altså ikke tale om en nøgen smed.
Tøj som sproglig joker
Vi kender alle sammen til ordene strikketøj, legetøj, skotøj, syltetøj, stentøj, lertøj, sølvtøj, utøj og badetøj. Matthias Moth forklarer os i sin ordbog fra ca. 1700, at det forholder sig sådan at: "tøj kaldes alle slags ting, som man ikke så lige husker." ordet tøj fungerer simpelthen som en erstatning for endelsen, der lader det være op til den man taler med at regne resten ud. Man kan kalde det for en slags sproglig joker. Tøj som endelse har traditionelt haft et rigtig godt tag i det østjyske og i en del af ø-dialekterne rundt omkring.
Utøj
Og så var der utøjet som vi fik nævnt indledningsvis, der som de fleste nok ved dækker over alt fra småkryb som lus og lopper til de større mus og rotter. Oprindeligt er det blevet brugt til, at beskrive troldpak og andre uønskede væsener. Men senere er det oftest anvendt om de skadedyr, der ødelagde markernes afgrøder.
Eller om snyltere på mennesker, hvorom vi har fundet dette Holberg citat: "Ligesom Qvæget gaaer og æder paa Marken, saa have smaat Utøy ligesom deres Græsgange paa vore tynde Legemer." et andet sjovt citat vi er faldet over under vores research er den danske professor og lejlighedsdigter C. F. Wadskiær, der gør sig lystig over utøjet på følgende måde: "Det verste U-tøy og Insect hos unge Fruer - Er en affældig Mand, som holder længe ud" - Og det kan da godt være, at unge fruer skal vogte sig for den slags utøj. Ordet er i øvrigt opstået ved, såre simpelt, at føje et nedsættende u- til det tøj vi så lystigt bruger i enhver henseende.
Kort sagt
Så bruges tøj altså i mange sammenhænge og det skyldes simpelthen at tøj oprindeligt blot har betydet 'noget frembragt'. Efter udtrykket er blevet lånt ind i vores sprog, er det med tiden begyndt i højere og højere grad, at blive sammenkædet med det tøj vi har på kroppen. Men vi har samtidig bibeholdt det i lang række sammenhænge, hvor det er faldet os nemt at beholde denne samle betegnelse - gode eksempler er sytøj, legetøj og værktøj, der jo i virkeligheden hver især kan dække over en lang række af forskellige ting.
Ugens spørgsmål
Vi bliver i bakket terræn. Vi skal have navnet på den høj/bakke/bjerg som en engelsk musiker og sangskriver synger om i et pophit, der bl.a. går i 7/4-takt.
Sidste uges spørgsmål
I Berlin skuer vi ud over byen fra toppen af en menneskeskabt høj. Højen er bygget af brokker fra ca. 400 000 huse. Det løber os koldt ned af ryggen, da vi tænker på hvad højen dækker over.
Hvad er højen bygget ovenpå?
Svaret er at højen er bygget ovenpå Die Wehrtechnische Fakultät, der skulle have været en del af verdens hovedstad Germania i det tyske rige.
Ugens vinder
Astrid Staugaard Mathiasen, Odense C
Få også svar på
Findes der juniorforskere ligesom der findes seniorforskere?
Hvor lang er den kinesiske mur?