Hvornår blev hjertet et symbol på kærlighed?

• Hør udsendelse   (26:43)

At hjertet har en særlig position i vores forestillingsverden kan der ikke være nogen tvivl om. De kulturhistoriske eksempler står ligefrem i kø, og ser man eksempelvis på sproget så har vi et utal af udtryk og vendinger, der benytter den blodpumpende muskel som et billede på følelser eller sindstilstande: Man kan være tung om hjertet eller have et blødende hjerte. Man kan have et hjerte af sten eller guld. Man kan blive blød om hjertet eller det kan skære i hjertet. Det kan gå i brand, briste eller knuses.

Ja, hvis vi skal tro litteraturen og sproget er det altså en skrøbelig størrelse det livgivende organ, der banker i brystkasserne på os. Men samtidig optager hjertet en helt særlig plads som symbol på liv, sjælen, kærlighed og medmenneskelighed. Lad os se lidt på hvornår hjertet fik denne særlige position i vores bevidsthed.

Babylonsk kultur
Allerede i den sumerisk-babylonske kultur, der beboede Mesopotamien mere end 3000 år f.v.t. havde man et særligt forhold til hjertet. I et af den babylonske verdens mest kendte epos Gilgamesh, hører vi om hvordan et hjerte kan forføres og fristes med alverdens goder. Historiens fortæller beskriver desuden, at hovedpersonen Gilgamesh har et uroligt hjerte. Begge dele tyder på at man anså hjertet som hovedsæde for følelseslivet.

Vi ved at den sumeriske kultur opfattede hjertet som et vigtigt organ, men ikke som det vigtigste. For Sumererne var leveren det vigtigste organ. De anså den blodfyldte lever som det organ der opretholdt livet, og de brugte derfor levere til forskellige divinationsritualer, hvor de spåede om hvad fremtiden ville bringe.

Egyptisk kultur
For de gamle egyptere havde hjertet en endnu mere central position end det var tilfældet hos babylonierne. Det understreges af, at det egyptiske trossystem indeholdt en hjertekult. Man opfattede hjertet som en krukke, hvori den enkeltes gode og onde handlinger blev opsamlet i løbet af et liv - næsten som en slags karma. Derfor blev hjertet som det eneste organ balsameret for sig selv, og lagt tilbage i den balsamerede mumie.

Egypterne forestillede sig, at man på den sidste rejse mod dødsriget fik sit hjerte vejet. Hvis hjertet var i ligevægt med retfærdighedens gudinde - der symboliseredes med en fjer - kunne man leve videre i harmoni på den anden side. Men egypterne opfattede ikke bare hjertet som et center for følelserne, de troede sågar at vores tankevirksomhed foregik i hjertet.

Platon og dualismen
Platon har ligeledes haft stor betydning for den moderne opfattelse af hjertet. Ikke fordi han i særlig grad har benyttet hjertet som eksempel, men fordi han er faderen til den vestlige verdens dualisme. Adskillelsen af krop og sjæl. I dualismen præsenteres den rationelle sjæl som menneskets centrum. Sjælen forstås som bevidstheden og evnen til at tænke. Og denne nye opfattelse af sjælen kom til at betyde startskuddet for en internalisering og systematisering af følelser og tanker. Og sjælen og dermed bevidstheden blev i den kristne eftertid kædet sammen med hjertet.

Bibelen
Bibelen er fyldt med henvisninger til hjertet. Det bliver opfattet som et center for mange af de menneskelige træk og følelser, som Bibelen så flittigt beskriver eksempelvis godhed og ondskab. Særligt ondskaben og synderne knyttes ofte til hjertet.

I Det Nye Testamente er der en tendens hen imod at alle mennesker består af både godt og ondt. Men det vi især vil bide mærke i her er, at den menneskelige sjæl opfyldes af Helligånden og henlægges til netop hjertet. Man kan sige at hjertet bliver stofliggørelsen af sjælen. Og herfra er vejen til kærlighedssymbol måske ikke så lang.

Middelalderens kærlighed
Mange mener at kærligheden som vi kender den i dag opstod i middelalderen. I højmiddelalderen omkring år 12-1300 e.kr. opstod en bølge af høvisk trubadurdigtning og ridderromaner. Det var naturligvis ikke noget der passede kirken, da denne litteratur havde det jordiske liv som centrum.

I trubadurdigtningen var det oftest en uopnåelig adelskvinde, der var genstand for beundring. For at gøre sig værdig til hende måtte bejleren opfylde alle ridderlige idealer og påtage sig enhver farlig opgave. I langt de fleste tilfælde nåede bejleren ikke sit mål og kærligheden forblev uforløst. Derfor kædedes kærligheden ofte sammen med lidelse. Igennem denne kærlighedslitteratur skilles hjertet i to - det kropslige organ og kærlighedssymbolet. Det litterære fokus på kærligheden fortsætter efter middelalderens afslutning og kulminerer med eksempelvis Shakespeares kærlighedshistorier.

De ridderlige idealer om ære, barmhjertighed og storsind som fandtes i kærlighedshistorierne forbindes ofte med den humanisme, der opstod i de kommende århundrede. I det hele taget kan man sige at kampen om menneskets ret til at vise følelser og tænke individuelt - eller følge sit hjerte - uden om de ydre påvirkninger som kirken og samfundet opstillede, er et vigtigt skridt på vejen mod det moderne menneske.

Ugens spørgsmål
Amerikansk legebarn der for nylig gæstede Danmark, og som flere gange har været i 'The Tonight Show' med sin kunstart. Der er otte bogstaver i hans navn.
Hvad er det han kan?

Send dit svar og dine spørgsmål til sporgehjornet@dr.dk eller til:
Spørgehjørnet
DR Byen
0999 København C.

Sidste uges spørgsmål
Radius er 768 cm. Indeni er der 7,5 omdrejninger, og længden inderst er 85,5 m og længden yderst 268,5m.
Hvad er der tale om?

Svaret er Rundetårn eller sneglegangen i Rundetårn

Ugens vinder
Heino Berthel, Skanderborg

Få også svar på
Hvilke staver falder vi i, når vi falder i staver?
Hvor stammer vendingen: "Hvor David købte øllet" fra?