Hvem opfandt hjulet?
Spørgehjørnet 24. februar 2010 kl. 11:03
på
P1
Selv om vi ikke kan sige, at det var Hr. X eller Frøken Y, der gjorde det, kan vi sagtens diske op med en fascinerende beretning om hjulets historie, en af de vigtigste opfindelser i menneskehedens historie.
De tidligst kendte og langt mest udbredte hjul i de første mange tusinde år af hjulets historie var af træ. Opfindelsen har derfor været betinget af adgangen til træer af en vis størrelse. Dernæst er landskabet ganske vigtigt. Det siger sig selv, at der ikke har været noget grundlag for at opfinde hjulet, hvis man boede i junglen eller i meget bjergrige egne, hvor hjulet simpelthen ikke har været til nogen nytte
Det allerførste hjul?
Men hos mange andre kulturer i flere forskellige verdensdele har disse forudsætninger været til stede langt tidligere. Derfor er der tvivl om, hvor hjulet først blev taget i brug. Man har afbildninger og arkæologiske fund af hjul, hjulrester og vogne. Og dømmer man ud fra dem, blev hjulet opfundet i enten Mesopotamien eller Europa. Det formodentligt ældste hjul, vi kender til, blev fundet nær Ljubljana i det nuværende Slovenien i 2002. Det kan dateres tilbage til mellem 3.400-3.000 år f.Kr.
Der er flere, der har forsøgt, at gætte sig til, hvordan hjulet blev opfundet, og et udbredt bud er følgende: Vognens forgænger har været en slæde, der er blevet brugt til at transportere tunge materialer. Allerede ved hjælp af en slæde, der glider hen ad jorden, fordobles effektiviteten når man transportere tunge ting som eksempelvis sten. Yderligere effekt fik man, da man fandt på at lægge træstammer under slæden. I første omgang har man været afhængig af, at træstammerne løbende skulle bæres hen foran slæden, for at fortsætte den rullende bevægelse.
Udviklet flere steder
De stammer der er blevet brugt til arbejdet har på et tidspunkt fået mærker, der hvor slæden eller vognens kanter har gnavet. Til sidst har man indset fordelen ved at skære træet ud, således at man havde et hjul på hver side af vognen med en fastgjort aksel imellem. Derved slap man for den endeløse transport af træstammer op foran vognen. Herefter var det næste naturlige skridt, at fastgøre træpinden eller akslen under vognen. Således at hjulene nu kørte individuelt af hinanden og akslen.
Hjulet er naturligvis blevet udviklet løbende fra århundrede til århundrede og fra egn til egn. Men i det store hele gik udviklingen så småt i stå indtil nyere tid. Og de mere moderne hjultyper, vi kender fra bil- og cykeldæk af gummi er af relativ ny dato.
Desuden:
Hvad skal der egentlig til for at få tilladelse til at drive en pølsevogn?
Hvad vil det sige ”at opgive ævred”? Ja, vi ved jo godt, hvad det betyder. Men hvad er det dog for et ”ævred”, vi opgiver.
SPØRGEHJØRNETS QUIZ:
Denne uges opgave:
I 1961 blev der i Monaco udgivet en række frimærker med motiver af smukke veteranbiler. Der var fjorten forskellige frimærker i alt. Et af disse mærker skiller sig markant ud fra de andre tretten mærker. Og spørgsmålet lyder så: Hvad er dette frimærkes værdi, hvad forestiller det, og hvorfor adskiller det sig fra de andre?
Løsning på sidste uges opgave:
Teologen, vi søgte, er Niels Hemmingsen, der blev født i 1513 på Lolland. Hans familie var langt fra velstående, men med flid og interesse kæmpede den unge mand sig fra skole til skole, indtil han i 1537 kunne drage til Universitetet i Wittemberg, hvor den vidtberømte teolog og professor, Philip Melanchthon, kom til at præge Niels Hemmingsens liv og levned så længe han levede.
I 1542 vendte han tilbage til Danmark og blev 1543 professor i græsk ved universitetet i København. I årene fra 1547-1553 fungerede han også som præst ved Helligåndskirken, et arbejde han udskiftede med et professorat i teologi.
Niels Hemmingsen hævdede den klassiske Dannelses Nødvendighed, og inden for den atter Nødvendigheden af at skole ånden og lære den at tænke, derfor udgav han en metodelære i 1555 ”De methodis”, som både ude og hjemme vandt sig et stort ry og kaldtes en »gylden bog«.
Derudover udgav han en lang række andre værker, og Niels Hemmingsen fik tilnavnet universalis Daniæ præceptor 'Danmarks altfavnende læremester'. Han var gentagne Gange Universitetes Rektor, men fra 1572 begyndte hans Stilling at rokkes. Han hyldede nemlig Calvin's Nadverlære, og han blev beskyldt for at drive kryptocalvinisme, dvs. skjult calvinisme, - lutherdom med stærkt calvinsk islæt. Centralt i kryptocalvinismen stod spørgsmålet om nadveren, hvor kryptocalvinismen repræsenterede en svækkelse af læren om, at Kristus er virkeligt til stede i nadverens brød og vin og med henvisning til Philiph Melanchthon hævdede, at kun de troende modtager Kristus.
I Sachsen i Sydtyskland bekæmpede den stedlige kurfyrste August indædt denne kryptocalvinisme, og da August var svoger til den danske konge Frederik II, pressede han kong Frederik til at fjerne Niels Hemmingsen, der i første omgang klarede frisag ved at tilbagekalde sine tanker og udtalelser. Det hjalp dog ikke i det lange løb, 29. juli 1579 tog Frederik II professoratet i teologi fra Niels Hemmingsen, og lod ham slå sig ned i Roskilde, hvor han boede til sin død godt 20 år senere.
Og så var der lige det med det københavnske gadebillede - ja, det drejer sig naturligvis om Niels Hemmingsensgade, der løber på den østlige side af den kirke, hvor han som ung virkede som præst, Helligåndskirken. Mellem Amagertorv og Skindergade.
Ugens vinder:
Finn Gaunaa, Roskilde