Hvordan er passets historie?

• Hør udsendelsen   (26:32)

Når vi skal ud at rejse uden for Skandinavien skal vi huske passet. Det har man ikke altid skullet, og passet var næsten også lige ved at forsvinde. Rejsepasset har en lang og spændende historie.

At passere
Det danske ord ”pas” kommer fra enten fransk eller italiensk - på fransk ”passeport” at ”passere gennem en port” eller italiensk ”passaporta” at ”passere gennem havnen”. De tidligste pasformer tog grundlæggende sigte mod at beskytte ihændehaveren, mens han rejste gennem fremmed område. I middelalderen var den slags skrivelser først og fremmest kendt som ”lejdebreve”, en skrivelse udstedt af en magtfuld person, enten til at sikre en gennemrejsende sikker transport gennem sit eget territorium eller for at anmode magthaveren i et andet eller flere andre territorier om farefri rejse gennem et fremmed land.

Men med middelalderens ophør så man en stærkere og stærkere fundering af et nyt fænomen, nationalstaterne, og dermed lagdes der grænser mellem disse stater, grænser der skulle forsvares og ikke overskrides af uvedkommende. Et af midlerne for at have hold på sit lands borgere blev for en stat at udstyre dens undersåtter med et pas, og hvor tidligere lejdebrevet først og fremmest havde et beskyttende mål, blev passet brugt til identifikation, registrering og information samt en kontrol af en persons bevægelser i et land eller uden for det.

Tryk afløser håndskrevne pas
Men når vi så når op til Den franske Revolution, sker der for alvor noget med passet, som leder frem mod vore dages pasvæsen. Under revolutionen skete der en standardisering af de mange pastyper, der fandtes. For det første afløste trykte formularer de håndskrevne pas, og man udarbejdede præcise regler for, hvad et pas skulle indeholde af informationer, signalementer, stempler og så videre.

Man havde pas, indtil de liberale tanker slog igennem i store dele af Europa i midten af 1800-tallet. Pastvangen blev i Danmark ophævet for indlændinge i 1862 og for udlændinge i 1875.

I forbindelse med første verdenskrig indførte de europæiske lande på ny passet, i første omgang som en midlertidig foreteelse, der bare skulle vare til krigen var slut. Men de enorme flygtningestrømme, som krigen medførte, gjorde, at man måtte have hånd i hanke med, hvem der var hvem, og hvem der hørte til hvor. I 1920 afholdt Folkeforbundet en konference, der fastlagde internationale retningslinjer for pasvæsenet.

Ned af bakke for passet
Så gik det lidt ned ad bakke igen for passene - der var stærkt stigende turisme på tværs af landegrænserne, og passet blev kun en praktisk og lidt kedsommelig foranstaltning, som man sikkert kunne undvære. Da Schengen-aftalen i slutningen af 1990’erne blev iværksat, afskaffede man den tvungne paskontrol ved grænserne ved rejse mellem medlemslandene.

Men så kom jo 11. september 2001. Terrorangrebene understregede med al ønskelig tydelighed, at man skal og vil kunne kontrollere alle, der bevæger sig ind i ens. Siden 1. august 2006 er alle danske pas udstedt med en såkaldt biometrisk chip i form af en såkaldt RFID-chip, som kan indeholde alle ens informationer fra passet. I USA bruger man RFID-chippen meget mere end f.eks. i Danmark. Der bruges den til at lagre fingeraftryk, IRIS-informationer og muligvis andre informationer, som vi ikke ved meget om.

Desuden:

Hvad betyder det ikke at have ”en kinamands chance”?

Når noget ser meget sort ud for en eller anden, siger man at han ikke har en kinamands chance. Hvad er nu det for noget? Tankerne om kineserne har ikke altid været ret høje på vore breddegarder. De talrige mulige forklaringer har alle noget at gøre med, at man anså kineserne for en slags undermennesker, der blev sat til det mest farlige og risikable arbejde. Udtrykket kendes første gang på dansk fra et Anders And-blad i 1952.

Hvornår spillede teatrene deres forestillinger i tidligere tider?

Det har i løbet af næsten tre århundreder rykket sig tre timer.....

Spørgehjørnets quiz:

Denne uges opgave:

Åh, derefter en blid due

Blev lyksalighed for mig.

Vil ikke give mig kærlighed,

Hvordan skal jeg spise flamme!

Men jeg kysse en kvinde munden,

Så jeg er raske igen.

De seks linjer her er direkte oversat via ”Google Oversæt” fra en sang på tysk. Personen, der synger dette, optræder i et teaterstykke, som i mere end to århundreder har været vist over hele verden. Så sent som i sidste uge så jeg det ganske personligt her i København i et udsolgt teater. Og der er det pudsige ved det, at manden der skrev teksten også var ham, der sang den, første gang den blev offentligt fremført. Hvad hedder stykket, sangen stammer fra, hvad hedder personen i stykket, der synger den, og hvad hed forfatteren?

Løsningen på sidste uges opgave:

Det efterlyste frimærke i veteranbilserien fra Monaco i 1961 nummer 682 i AFA frimærkekataloget, værdi 0,01franc. Mærket forestiller en Chevrolet 1912, og det er den eneste af bilerne, der ses fra venstre side.

Ugens vinder:

Ove Petersen, Dragør