Hvem komponerede ”The Nokia Tune”?
Spørgehjørnet 10. marts 2010 kl. 11:03
på
P1
Ringetonen, der kommer ud af de fleste Nokiatelefoner, er uden tvivl de mest spillede toner igennem de seneste femten år. Komponisten ville nok ikke kunne have forestillet sig, hvad der skete med hans musik.
Den finske Nokiafabrik introducerede denne lille melodi som ringetone i 1994 ved lanceringen af deres 2100-serie, der kom til at sælge 20 millioner eksemplarer - rigeligt til udbredelsen af en lille melodi. Og siden er der kommet myriader af nye Nokiamodeller - alle sammen med The Nokia Tune, som den populært kaldes, som ringetone, dog i mere og mere forfinede udgaver.
Spanske toner
Nokiafabrikken selv lægger ikke skjul på, hvor de har melodien fra. The Nokia Tune stammer fra et tidligere temmelig ukendt stykke musik, komponeret i 1902 af en vis Francisco Tárrega, der - som navnet antyder - var spanier. Guitarist og komponist. Tarrega gav koncerter i stor mængde, han spillede i øvrigt også glimrende klaver og var en meget søgt lærer.
Han fik hædrende tilnavnet af at være det moderne guitarspils. Blandt andet klippede han i begyndelsen af århundredet sine fingernegle ned og skabte dermed en helt ny spillestil. Hans kendteste værk stammer fra et ophold i Granada, hvor han fandt på temaet til Recuerdos de la Alhambra, Minder fra Alhambra.
Francisco Tarrega døde i 1909, men inden da havde han skrevet sin Gran Vals - ikke et af hans kendteste værker - og han må nok sidde oppe i sin guitarhimmel og undre sig over, at den lille stump fra hans komposition skulle blive verdens mest spillede toner.
Derudover:
Har kejsersnit noget med Julius Cæsar at gøre?
Er det rigtigt, at det er opkaldt efter den første romerske kejser Julius Cæsar? Nej, det er det nok ikke. Blandt andet fordi, mødre der blev forløst ved kejsersnit selv døde. Og Cæsar var storebror til seks søskende. Men historien hænger i den grad ved.
Hvorfor hedder der Stillehavet?
Verdens største ocean er langt fra altid spejlblankt. Men hvorfor hedder det så Stillehavet? Vi ser på mystiske havnavne, hvoriblandt navnlig Det røde Hav giver anledning til spekulationer.
Spørgehjørnets quiz:
Denne uges opgave:
Find navnet på en by.
Denne europæiske by, hvor euroen i øvrigt er gyldigt betalingsmiddel, ligger længere fra Århus end Paris, men tættere på Århus end Milano. Og kun en anelse længere væk fra Århus end Dublin. Men byen, vi leder efter, er slet ikke så stor eller gammel som de nævnte byer. Byen har knap 50.000 indbyggere, cirka 15 % af dem taler et andet sprog end landets hovedsprog. Det er en havneby og en industriby, hvor ikke mindst læder og tjære var i højsædet. Denne sidste artikel afspejles også i byvåbnet, der bestemt er heraldisk atypisk med sine tre flammer fra en tjæretønde. Der er en lufthavn lidt uden for byen, men der er ingen direkte flyforbindelse til Danmark.
Hvilken by - og hvad hedder den på begge landets officielle sprog?
Løsningen på sidste uges opgave:
O so ein sanftes Täubchen
Wär' Seligkeit für mich.
Wird keine mir Liebe gewähren,
So muss mich die Flamme verzehren!
Doch küsst mich ein weiblicher Mund,
So bin ich schon wieder gesund.
Blev sendt gennem Google’s oversættelsesmaskine, og det blev til:
Åh, derefter en blid due
Blev lyksalighed for mig.
Vil ikke give mig kærlighed,
Hvordan skal jeg spise flamme!
Men jeg kysse en kvinde munden,
Så jeg er raske igen.
Den originale tekst på tysk stammer fra sidste vers af ”Ein Mädchen oder Weibchen”, sunget af fuglefængeren Papageno i Mozarts sidste opera ”Tryllefløjten”. Sangteksten skyldtes en af Mozarts gode venner, teatermennesket Emanuel Schikaneder, der også sang og spillede Papagenos rolle ved førsteopførelsen af ”Tryllefløjten” få måneder inden Mozarts død i december 1791.
Ugens vinder:
Merete Hellmers, Frederiksberg.