Hvad er det for et tegn?

• Hør udsendelsen   (26:51)

Hvad betyder symbolet "Sankt Hans-korset"?

Symbolet er et gammelt nordisk symbol, som vi kender gengivet så tidligt som det fjerde århundrede. Hvilken mening symbolet bar på dengang, ved vi ikke helt præcist, men det er blevet foreslået, at det har været brugt til at bringe held og holde onde ånder væk. Andre steder foreslås det at tegnet allerede dengang blev forbundet med det evige eller uendelige, en antagelse der bygger på at den streg, der bugter sig i firkanten med de afrundende hjørner, er ubrudt, og altså kan siges at fortsætte i det uendelige

Vi ved ikke ret meget om symbolets førkristne betydningshistorie i Norden, men det virker nu alligevel ganske sikkert, at det har haft noget at gøre med solhverv. Det forklarer også hvorfor det gamle nordiske symbol pludselig fik navnet et Johanneskors eller et Sankt Hans kors.

Det historiske belæg for at Johannes Døberen skulle være født d. 24. juni (- altså på Sankt Hans dag, dagen efter Sankthansaften -) er sparsomt, men normalt nævner man Lukas Evangeliets omtale af, at Johannes Døberen blev født seks måneder før Jesus som begrundelse. Den rigtige forklaring er nok snarere, at de hedenske nordboere allerede holdt solhverv på denne dag, og at kirken derfor anså det som en nemmere opgave, at ændre fejringens indhold end at fjerne den helt. Og det var jo præcis det samme der skete omkring jul og Jesu fødsel.

En ting ligger fast: Johannes Døberen blev med den kristne kirkes indtog centrum for fejringen omkring sommersolhverv og det er derfor vi taler om Sankthansaften, og formodentlig også derfor, at vort gamle hedenske symbol fik navnet et Johanneskors eller et Sankthanskors.

Men der er flere aspekter af historien. Blandt andet i forbindelse med den såkaldt gordiske knude, knuden som Alexander den Store huggede over, og som blev symbol på løsningen af en uløselig problem.

Og som billede på et uløseligt problem kan man godt forsvare at Sankthanskorset skulle være et symbol for den gordiske knude. Det typiske symbol for den gordiske knude er i hvert fald "ikke-knuder" ganske som Sankthanskorset. En ikke-knude er en streg eller et stykke reb uden ender, der er lagt på en måde så det kan foldes ud til at danne en cirkel.

Der eksisterer i øvrigt mange forskellige ikke-knuder, og mange af dem har været brugt i middelalderens heraldik. Det gælder også sankthanskorset, som i middelalderen blev kendt som en komponent i flere våbenskjolde under navnet Bowens knude. Bowenslægten var en Walisisk slægt som benyttede Sankthanskorset i deres våbenskjold. Den første der tog Bowennavnet var Evan Bowen født 1372. Men den tidligste brug af våbenskjoldet er fra 1480, hvor våbenskjoldet viser en majestætisk rank og oprejst løve der bærer Sankthanskorset eller Bowensknuden mellem poterne.

I dag benyttes tegnet på vejskilte, hvor det som tidligere nævnt henviser til seværdigheder. Vi har haft kontakt til Vejdirektoratet, der oplyser at skiltet med Sankthanskorset har været i brug siden 1977. I dag eksisterer skiltet i to udgaver: en brun, der godkendes af Vejdirektoratet og henviser til seværdigheder af national interesse - dem har vi ca. 200 af her til lands. Og en blå, der uddeles af kommunerne og henviser til seværdigheder af lokal karakter.

Desuden:

Hvorfor hedder det en "mælkejunge"?
 
Bagefter skal vi over i mælkeafdelingen - en mælkejunge og en mælkedreng er det det samme? Nej, selvfølgelig er det ikke det - selv om "junge" betyder "dreng" på tysk. Men hvad så med en mælkebøtte - kan man samle mælk i den? Vi ser på de mange sproglige mælke-udtryk.

Spørgehjørnets quiz:

Denne uges opgave:

Det gælder om at finde frem til to danske film, hvis titler begge er på 21 bogstaver fordelt på tre ord hver. De to film havde én fælles rollehavende, hvis filmiske karriere strakte sig over 52 år. Det er ikke hovedroller, skulespilleren havde i disse to film, det har det til gengæld været i mange andre. Der er tolv år mellem de to film vi er ude efter. Syv inden den første af disse to film, spillede vor skuespiller med i en tredje film på 21 bogstaver - denne gang kun i to ord. Og slutspørgsmålet er så: Hvem havde skrevet musik til denne sidst omtalte film?

Bonusquiz:
Bonusquizzen kan kun løses ved at lytte til programmet, da det indeholder musikeksempler.

Løsningen på sidste uges opgave:

I byen Metz (som også er navnet på den danske forfatter og journalist - Georg Metz) blev Rudolf Schmundt født, nærmere bestemt den 13. august 1896. Han brugte størstedelen af sit liv i militæret og kæmpede for sit tyske fædreland under begge verdenskrige. I 1. Verdenskrig nåede han en rang af løjtnant. Da 2. Verdenskrig begyndte, var han allerede oberst, og så gik det ellers hurtigt med at stige i graderne. Således blev Schmundt generalmajor i 1942, generalløjtnant i 1943, og da han var blevet såret ved 20. juli-attentatet i 1944 blev han 1. september udnævnt  til general for det tyske infanteri. 20. juli-attentatet var, som mange nok ved, det attentat hvor Claus von Stauffenberg uden held forsøgte at dræbe Hitler med en kuffertbombe.

General Rudolf Schmundt blev så hårdt kvæstet af bomben at han døde den 1. oktober samme år. Efter sin død modtog Rudolf Schmundt Deutscher Orden, der var det tyske Nazistpartis højeste udmærkelse.

Ugens vinder:

Dan Christensen, Præstø