Hvorfor er grænsen mellem USA og Canada snorlige?

• Hør udsendelsen  

Der er både en geografisk og historisk forklaring på, at grænsen ser ud, som den gør. Den geografiske forklaring er meget ligetil. For i det område, hvor grænsen zigzagger sig gennem kontinentet, følger den nemlig et stort system af floder og søer. Man kalder systemet for De Store Søer eller The Great Lakes for nu at tage den på angloamerikansk. Det drejer sig blandt andet om søer som Lake Superior, Lake Huron, Lake Erie og Lake Ontario. Søerne hænger sammen i en umådelig lang kæde af vandsystemer og danner en naturlig grænse i det østlige område mellem USA og Canada. Og det er naturligvis lettere at følge floderne end at skulle dele småøer og kystspidser op ved hjælp af en linealtegnet grænse.

Den første grænse
Det er nu ikke helt tilfældigt, at De Store Søer kom til at danne den østlige grænse mellem USA og Canada, og her kommer vi til den historiske forklaring. Grænsen mellem de to lande blev nemlig ikke draget på én gang, og den bugtende grænse fra Atlanterhavet til Lake of the Woods var den, der blev draget først. Det blev den i Parisfreden i 1783. Parisfreden var den aftale, der formelt afsluttede Den Nordamerikanske Frihedskrig eller Den Amerikanske Revolution, som den også kaldes. Med Den Amerikanske Revolution lykkedes det de britiske kolonier at løsrive sig fra Storbritannien og etablere USA som en føderal republik.

Bag kolonierne mod vest lå et stort område, som den nyoprettede føderation gjorde krav på, og bag det igen et kæmpeområde, som tilhørte Spanien, og som strakte sig helt ud til Stillehavet. Nord for kolonierne lå De Store Søer og resten af de britiske besiddelser, det der noget senere skulle blive til Canada.

Breddegrad blev grænse
I 1803 købte USA så et kæmpe område, der strakte sig fra deres tidligere vestgrænse omkring Lake of the Woods til Rocky Mountains langt mod vest. Og så blev det nødvendigt at afklare grænsen i det nye område mellem USA og det britiske territorium. Nu var der ikke flere vandsystemer, der ad naturens vej kunne bestemme grænsen, så i stedet besluttede man i 1818 at trække en lige linje mellem Lake of the Woods til Rocky Mountains langs den 49. breddegrad.

Det sidste stykke fra Rocky Mountains lå åbent for både amerikanske og britiske borgere, indtil man i 1846 besluttede at trække grænsen videre af den 49. breddegrad ud til Georgia-strædet og Juan de Fuca-strædet og derigennem ud til Stillehavet.

Desuden:

Hvad er der for nogle hægter, man kommer til, når man kommer til hægterne?

I lighed med sidste sommer har vi fundet ti spørgsmål fra lytterne frem fra brev-bunkerne, ti spørgsmål, som vi enten ikke har haft tid til at besvare eller som vi måske ikke har kunnet finde ud af. Nu kaster vi disse spændende spørgsmål ud i jeres åbne arme.
Send os et par ord, hvis I skulle vide noget. Enten i på vores almindelige adresser eller på vores facebookbruppe.

1. Det er de særeste ting, der kan dukke op som spørgsmål i ens hoved.
 F. eks: Hvorfor har bogstaverne de navne, de har? Kan man forklare, hvorfor H og K ikke udtales "he" og "ke"? Og hvorfor hedder L ikke"le" efter "B"´s mønster? Kan man kun sige at det er traditionen?
Det må være lettere at lære at stave med B end med L, hvor æ-lyden er "i vejen".
Hvor udtales konsonanterne, som de gør?

*****************

2. Hvad skete der med 220 Volt? I Fredericia Gymnasium lærte jeg om 220V, men det ses aldrig i dag. Er det afskaffet med smagsdommerne? For i dag hersker 230V! Er det tegn på tidens stress. Og er 240V klar i kulissen?

*****************

3. Vi har hørt om tog, stationer og meget andet. Det har fået mig til at tænke på, om der er regler for, hvordan lokoføreren fløjter toget i gang på. For mig lyder ens når toget fløjtes i gang, men er det sandt? 

*****************
 
4. Det handler om lægebiler. I 1950-erne, (evt. 60'erne) hvor jeg voksede op i København, var det almindeligt at se et lille skilt på lægers private biler, der fortalte: at dette er en bil tilhørende en læge. Jeg fik at vide at så kunne man hurtigt få fat i en læge, hvis der var sket en ulykke. Mine spørgsmål er følgende
1: hvornår blev disse skilte fjernet?
2: og hvorfor?
3: kunne lægen/ ejeren af bilen selv bestemme om han/hun ville have skiltet?
4: hvordan så dette skilt ud? Var det noget med en slange?

***************************

5. Mine venner og jeg har forgæves forsøgt at finde ud af, hvor betegnelsen 'Manillamærke' stammer fra. Kan I hjælpe?
 
******************
6. Kære Spørgehjørnet

Hvornår opstod Kartoffelkagen ? Min kæreste og jeg sidder netop nu, og fortærer to af slagsen, og spekulerer på om der oprindeligt var islæt af kartoffel i kagen, eller det referer til noget andet ?

- og i samme bid tager vi endnu et kage/dessert-spørgsmål

På Hjørnet af Nyelandsvej og Nordre Fasanvej på Frederiksberg ligger en bager. På
kølehylderne i vinduet kan man se, at der reklameres med Montgomery-desserter. Jeg har prøvet at spørge efter Mongomery-desserter i butikken, men blev mødt med et af de her helt tomme blik som kun en teenage-ekspeditrice kan præstere. Så nu er mit spørgsmål: Hvad er en Montgomery-dessert?

Mon ikke det har noget med befrielsen at gøre - men hvordan så den ud, hvad var den lavet af?

********************

7. Jeg er løbet ind I et utåleligt problem. Det siges at Frederik d. VI har sagt følgende bevingede ord: "Vi alene vide, hvad der tjene til folkets bedste". (Citatet er vist ikke helt korrekt).

Jeg mener at kunne huske at det var hans statsminister, eller hvad nu stillingsbetegnelsen var på det tidspunkt, der udtalte det berømte citat, som så er tillagt Frederik d. VI.

****************************
8. Kære Spørgehjørne,

Straks til sagen. På side 20 i "Asterix i Alperne" (den danske udgave fra 1975) kommer vore gæve ud for et lille uheld på vejen, og må have skiftet hjul. Det får de på en tankstation, hvor de betjenes af en underlig person, og det er denne person, der er genstanden for mit spørgsmål.

Personen har en tøndeformet og foroven tilspidset krop uden egentlig hals og hoved. Han (?) er iført et tegneserievikingeantræk med vinger på hjælmen, bredt bælte, tynd gul moustache og viklers. Han er en smule lavere end Asterix, altså noget under gennemsnitshøjde. Af hans ansigt ser man kun en cirkelrund rød næse, der tilsyneladende stikker ud gennem et panser, der dækker hele kroppen ned til knæene. Hans arme er nøgne; den højre holder om det netop afmonterede og beskadigede hjul, mens den venstre gør en stiv og afviservingeagtig opadgående bevægelse. Hans omrids er tegnet med en noget kraftigere streg end de øvrige figurer i albummet, og han virker meget flad og todimensionel.

Obelix undrer sig i næste billede over fyren, mens Asterix bare har travlt med at komme videre på færden.

Jeg deler Obelix' undren og har gjort det i mange år. Faktisk irriterer det mig en del, at jeg ikke forstår hvem den lille tankpasser er, og hvad han har at bestille i Asterix. Mit gæt er, at han er eller var maskot eller bomærke for en fransk kæde af tankstationer, og at datidens franske læsere fandt ham morsom.

Næppe verdens mest vigtige spørgsmål, men hvem ved hvad dét er?

Altså, hvem er fyren?

****************************
9. Min datter Emilia og jeg undrer os over, hvorfor hunde går rundt om sig selv, før de lægger sig ned? Er det for at "rede seng", afsætte duftstoffer eller sikre sig, at der ikke ligger en slange og lurer i græsset?
 
*********************
10.    Jeg har tit spekuleret på hvad forskel er der på en kejser og en konge, bortset fra en kejser regerer i et kejserrige og en konge i et kongerige, men er den ene "finere" end den anden? Ligeledes med grever og baroner?
Ved Kongens/dronningens middagsselskaber sidder de fineste nærmest kongen/dronningen, men hvad hvis der teoretisk sad både en kejser og en konge, hvem sidder nærmest, eller en på hver side? Og hvad med grever og baroner?

Denne uges Jensenquiz:

Dagens Jensen er en person, der blev født året før en krig. Uddannelsen skete først hos en urtekræmmer, men det blev på et helt andet felt, at dagens Jensen lagde så godt som det ganske land for sine fødder, og selv om personen var bærer af det stolte Jensen-efternavn, kom man næsten på fornavn med ham. I mere end 30 år var vor efterlyste hovedpersons arbejdsmæssige centrum Nørrebro, selv om en tid der også blev anvendt i Ebberød Bank. Dagens Jensen var en overgang direktør for sin arbejdsplads, var et mangesidet talent, og hvis man for eksempel vil lede efter en forbindelsen mellem denne person og Charles Dickens - ja, så finder man den.

Løsningen på sidste uges opgave:

Louise Sophie Thora Nimb, der levede fra 1842 - 1903.

Hun var den yngste i en børneflok på ni - faderen var fra Dresden, moren italiener, og hun blev født i Holstebro. Da hun var 10 år flyttede familien Gunst, som de hed, til København, og da hun var 18 år gammel blev Louise gift med restauratør Vilhelm Nimb, og sammen overtog de bestyrelsen af Nyholte Kro, som svigerfaderen ejede.

Det var en velbeliggende og velbekendt kro, hvor den uge Louise lærte køkkentjansen til buds af den stedlige kokkepige, samtidig med at hun selv satte sit personlige præg på lokalerne, så den fremstod hyggelig og indbydende, noget som ikke mindst de kvindelige rejsende satte pris på, og noget som de ellers ikke var vant til.

I 1860'erne flyttede Louise og Vilhelm Nimb ind til Hovedstaden, hvor de efterhånden oparbejdede et helt restaurationsimperium, restauranten i Studenterforeningen, et spise sted på Nytorv 3 og restaurationen i Rigsdagsbygningen. Men det var med erhvervelsen af Divan 2 i Tivoli, at parret for alvor kom til at slå deres navn fast.

Familien Nimb flyttede i 1870'erne til Toldbodgade i København, og efter nogle år kom en logerende til lejligheden. Han var en ung ambitiøs og nervøs journalist og forfatter. Han navn var Herman Bang, og han var netop begyndt på romanen Haabløse Slægter, og i den proces blev Louise Nimb en vigtig støtte. Hun holdt ham til, opmuntrede og trøstede, da retssager fulgte udgivelsen. Han omfattede hende livet igennem med varme og taknemmelighed og skrev smukt om hende ved hendes død i 1903.

Ud over kyndig ledelse af sine restauranter udgav Louise Nimb også en række kogebøger, fremsynede nogle af dem, ville man sige. Hun udgav for eksempel såvel en kogebog for vegetarer som en for sukkersygepatienter. Men hendes mest kendte værk bærer den enkle titel Fru Nimbs Kogebog, der udkom i 1888. Den kombinerede gastronomiske traditioner fra udlandet, Frankrig, Tyskland og England med det traditionelle danske køkken, og bogen var i en årrække hjørnestenen i mange danske køkkener.