Hvem opfandt blindskriften Braille?

• Hør udsendelsen  

Reliefskriften, der hjælper mange blinde til at kunne læse normalt, blev opfundet af en franskmand, der selv var blind.

Det overrasker jo nok ikke mange at høre, at Brailleskriftens opfinder hed Braille, Louis Braille. Braille var selv blind, han mistede synet som lille og fik som tiårig plads på blindeskolen i Paris, den første af sin slags i verden. På det tidspunkt var der allerede udviklet et fingerlæsningssystem, de såkaldte reliefbøger med forhøjede bogstaver på avissider, men det var et besværligt arbejde at fremstille den slags tekster, og det var en vanskelig og langsommelig proces for blindeskolens elever at tyde de ornamenterede bogstaver.

En 15-årig opfinder
I starten af 1820'erne indførte skolen et punktlæsesystem, udviklet af en krigsveteran fra Napoleonskrigene. Det nye system var et stort fremskridt i forhold til reliefbøgerne, men Braille mente ikke det fungerede helt optimalt, og han begyndte derfor at eksperimentere med forbedringer i sin fritid og i sine ferier.

I oktober 1825 kunne Braille så præsentere sit nye punktsystem for sine lærere og skolekammerater, til alles store begejstring. Braille var på det tidspunkt kun 15 år gammel.

Punktsystemet er en slags omkodning af alfabetet. Hvert bogstav er erstattet at et felt med et antal punktforhøjninger. Der kan være op til seks punkter eller prikker i hvert felt fordelt på to lodrette kolonner med tre punktpladser i hver. Et a udgøres af et punkt på øverste plads i venstre kolonne, et b af to punkter på de to øverste pladser i venstre kolonne, et c af to prikker på øverste plads i højre og venstre kolonne osv. Der er også punktkoder for tal, sætningstegn og symboler.

Langsom udbredelse
Punkskriften blev en stor succes på skolen. De andre elever tog metoden til sig og udviklede sig med tiden til hurtige og effektive læsere.  Braille selv blev senere ansat som lærer på skolen, men der skulle gå mange år før systemet vandt udbredelse uden for skolens mure.

Louis Braille døde i 1852, og det blev først efter hans død at punktskriften blev optaget som det officielle kommunikationssystem for blinde i Frankrig. Det skete i 1854. Ganske langsomt vandt systemet udbredelse i resten af Europa. I Danmark blev det i 1866 indført i undervisningen på det Kongelige Blindeinstitut i 1. klasse. I 1904 fortrængte det alle andre blindskriftsystemer herhjemme.

Desuden:

Kan man sige noget om HVOR mørkt der er på Jupiters bagside?

Hvorfor kalder vi tyskerne tyskere, når englændere kalder dem germans og franskmændene les allemands?

Hvordan opstod kunstsprogene kaudervælsk og volapyk?

Og så tager vi for Gud ved hvilken gang temperaturen på forskellen mellem duft og lugt, hvis der er nogen....

I lighed med sidste sommer har vi fundet ti spørgsmål fra lytterne frem fra brev-bunkerne, ti spørgsmål, som vi enten ikke har haft tid til at besvare eller som vi måske ikke har kunnet finde ud af. Nu kaster vi disse spændende spørgsmål ud i jeres åbne arme.
Send os et par ord, hvis I skulle vide noget. Enten i på vores almindelige adresser eller på vores facebookbruppe.

1. Det er de særeste ting, der kan dukke op som spørgsmål i ens hoved.
 F. eks: Hvorfor har bogstaverne de navne, de har? Kan man forklare, hvorfor H og K ikke udtales "he" og "ke"? Og hvorfor hedder L ikke"le" efter "B"´s mønster? Kan man kun sige at det er traditionen?
Det må være lettere at lære at stave med B end med L, hvor æ-lyden er "i vejen".
Hvor udtales konsonanterne, som de gør?

*****************

2. Hvad skete der med 220 Volt? I Fredericia Gymnasium lærte jeg om 220V, men det ses aldrig i dag. Er det afskaffet med smagsdommerne? For i dag hersker 230V! Er det tegn på tidens stress. Og er 240V klar i kulissen?

*****************

3. Vi har hørt om tog, stationer og meget andet. Det har fået mig til at tænke på, om der er regler for, hvordan lokoføreren fløjter toget i gang på. For mig lyder ens når toget fløjtes i gang, men er det sandt? 

*****************
 
4. Det handler om lægebiler. I 1950-erne, (evt. 60'erne) hvor jeg voksede op i København, var det almindeligt at se et lille skilt på lægers private biler, der fortalte: at dette er en bil tilhørende en læge. Jeg fik at vide at så kunne man hurtigt få fat i en læge, hvis der var sket en ulykke. Mine spørgsmål er følgende
1: hvornår blev disse skilte fjernet?
2: og hvorfor?
3: kunne lægen/ ejeren af bilen selv bestemme om han/hun ville have skiltet?
4: hvordan så dette skilt ud? Var det noget med en slange?

***************************

5. Mine venner og jeg har forgæves forsøgt at finde ud af, hvor betegnelsen 'Manillamærke' stammer fra. Kan I hjælpe?
 
******************
6. Kære Spørgehjørnet

Hvornår opstod Kartoffelkagen ? Min kæreste og jeg sidder netop nu, og fortærer to af slagsen, og spekulerer på om der oprindeligt var islæt af kartoffel i kagen, eller det referer til noget andet ?

- og i samme bid tager vi endnu et kage/dessert-spørgsmål

På Hjørnet af Nyelandsvej og Nordre Fasanvej på Frederiksberg ligger en bager. På
kølehylderne i vinduet kan man se, at der reklameres med Montgomery-desserter. Jeg har prøvet at spørge efter Mongomery-desserter i butikken, men blev mødt med et af de her helt tomme blik som kun en teenage-ekspeditrice kan præstere. Så nu er mit spørgsmål: Hvad er en Montgomery-dessert?

Mon ikke det har noget med befrielsen at gøre - men hvordan så den ud, hvad var den lavet af?

********************

7. Jeg er løbet ind I et utåleligt problem. Det siges at Frederik d. VI har sagt følgende bevingede ord: "Vi alene vide, hvad der tjene til folkets bedste". (Citatet er vist ikke helt korrekt).

Jeg mener at kunne huske at det var hans statsminister, eller hvad nu stillingsbetegnelsen var på det tidspunkt, der udtalte det berømte citat, som så er tillagt Frederik d. VI.

****************************
8. Kære Spørgehjørne,

Straks til sagen. På side 20 i "Asterix i Alperne" (den danske udgave fra 1975) kommer vore gæve ud for et lille uheld på vejen, og må have skiftet hjul. Det får de på en tankstation, hvor de betjenes af en underlig person, og det er denne person, der er genstanden for mit spørgsmål.

Personen har en tøndeformet og foroven tilspidset krop uden egentlig hals og hoved. Han (?) er iført et tegneserievikingeantræk med vinger på hjælmen, bredt bælte, tynd gul moustache og viklers. Han er en smule lavere end Asterix, altså noget under gennemsnitshøjde. Af hans ansigt ser man kun en cirkelrund rød næse, der tilsyneladende stikker ud gennem et panser, der dækker hele kroppen ned til knæene. Hans arme er nøgne; den højre holder om det netop afmonterede og beskadigede hjul, mens den venstre gør en stiv og afviservingeagtig opadgående bevægelse. Hans omrids er tegnet med en noget kraftigere streg end de øvrige figurer i albummet, og han virker meget flad og todimensionel.

Obelix undrer sig i næste billede over fyren, mens Asterix bare har travlt med at komme videre på færden.

Jeg deler Obelix' undren og har gjort det i mange år. Faktisk irriterer det mig en del, at jeg ikke forstår hvem den lille tankpasser er, og hvad han har at bestille i Asterix. Mit gæt er, at han er eller var maskot eller bomærke for en fransk kæde af tankstationer, og at datidens franske læsere fandt ham morsom.

Næppe verdens mest vigtige spørgsmål, men hvem ved hvad dét er?

Altså, hvem er fyren?

****************************
9. Min datter Emilia og jeg undrer os over, hvorfor hunde går rundt om sig selv, før de lægger sig ned? Er det for at "rede seng", afsætte duftstoffer eller sikre sig, at der ikke ligger en slange og lurer i græsset?
 
*********************
10.    Jeg har tit spekuleret på hvad forskel er der på en kejser og en konge, bortset fra en kejser regerer i et kejserrige og en konge i et kongerige, men er den ene "finere" end den anden? Ligeledes med grever og baroner?
Ved Kongens/dronningens middagsselskaber sidder de fineste nærmest kongen/dronningen, men hvad hvis der teoretisk sad både en kejser og en konge, hvem sidder nærmest, eller en på hver side? Og hvad med grever og baroner?

Ugens Jensen-quiz:

Dagens Jensen er en person, der blev født året før en krig. Uddannelsen skete først hos en urtekræmmer, men det blev på et helt andet felt, at dagens Jensen lagde så godt som det ganske land for sine fødder, og selv om personen var bærer af det stolte Jensen-efternavn, kom man næsten på fornavn med ham. I mere end 30 år var vor efterlyste hovedpersons arbejdsmæssige centrum Nørrebro, selv om en tid der også blev anvendt i Ebberød Bank. Dagens Jensen var en overgang direktør for sin arbejdsplads, var et mangesidet talent, og hvis man for eksempel vil lede efter en forbindelsen mellem denne person og Charles Dickens - ja, så finder man den.