Hvorfor gik vi fra 220 Volt til 230?

• Hør udsendelsen  

Den direkte årsag er en harmonisering mellem Storbritanniens 240 V og resten af EU's 220 V. Men der er en lang og spændingsmættet historie bag.

I elektricitetens tidligste dage, da vi havde jævnstrøm, var en af de første anvendelser, den elektriske lysbuelampe. Disse lysbuelamper kunne kun drives ved 55 Volt, uanset om det var gadelamper, filmforevisere eller et andet formål. Det har med lysbuens elektrisk-fysiske egenskaber at gøre.

Da de første amerikanere planlagde det elektriske forsyningsnet, satte de spændingen til 110 V. Ved således at sende strømmen ud ved 110 V behøver man kun halv så meget strøm, for at levere den samme effekt, som ved 55 V. Ved at anvende høje spændinger transporteres tilsvarende mindre strøm, og da tabet ved transporten af elektricitet er proportional med kvadratet på strømmen, og uafhængig af spændingen, er det en stor fordel.

Da elektriske net blev planlagt i Europa, valgte man at fordoble spændingen igen til 220V, så kunne man atter halvere strømmen for at levere den samme effekt, og derved lægge mindre, og billigere, ledninger, end hvis man havde valgt 110 V.

Men man kan ikke opretholde en helt præcis spæning i elnettet. Det er der primært to grunde til. Hvis elforbruget stiger, vil spændingen på elværket falde. Det er så eloperatørens opgave at skovle mere kul på og lukke mere op for dampen til turbinerne for at kompensere. Men det tager tid, inden det virker. Noget andet er, at der ikke kan holdes samme spænding over alt i elnettet. Den, der bor lige ved siden af transformatoren, vil have en lidt højere spænding end den, der bor længere væk på grund af spændingfald i ledningen derhen, i henhold til Ohms lov. Da det derfor ikke kan lade sig gøre at specificere en præcis spænding for elnettet, har man specificeret et interval. Elnetkonstruktørerne skal sørge for, at spændingen er mellem 220 Volt og 240 Volt alle steder når som helst. Tidligere angav man dette som 220 Volt, for det var den garanterede mindsteværdi.

I Storbritannien var den nominelle fasespænding i mange år 240 Volt, og det skyldtes, at briterne af sparehensyn brugte ret tynde kobberledere ud til forbrugerne. De tynde ledere har større tab, så jo længere væk man kommer fra transformeren, desto lavere er spændingen, når forbruget er højt. For at brugerne ude for enden af ledningen også skulle kunne have lys i lamperne, så var det altså nødvendigt med en højere spænding inde ved transformeren, og det blev så 240 Volt. Det er hårdt ved de elektriske apparater at skulle kunne virke med stor variation på netspændingen, men sådan var det nu derovre.

For at få fælles fodslag inden for EU, valgte man at ændre den nominelle netspænding til 230 Volt plus 6% minus 15%, og det er jo i praksis det samme som 220 plus/minus 10%. Det havde altså ingen umiddelbare følger for forbrugerne, men nye apparater skal kunne fungere ved den nye spænding, og på et tidspunkt vil tolerancen blive ændret til plus/minus 10%. Det sparer også lidt energi, da den samme effekt kan fremføres ved en lidt lavere strøm og dermed også lidt lavere ledningstab.

Desuden:

Hvorfra stammer revyvisen "Molak, Molak, Mak, Mak, Mak"?
Det viser sig at være en meget populær vise fra Cirkusrevyen 1937 - den kom oven i købet på film. Melodien er siden blevet brugt i sangen om "Dyrene i Afrika".

Spørgehjørnets quiz:

Den absolut sidste Jensen-quiz:

Her er en ganske kort karakteristik af seks gange Jensen. I skal så finde frem til deres fornavne og af de seks begyndelsesbogstaver i deres fornavne skal I danne et ord, der med lidt god vilje kan have med dette program at gøre.

Den første Jensen var tidligere halfback på det danske fodboldlandshold

Jensen nummer to er en forhenværende Generaldirektør

Den tredje Jensen var formand for De Samvirkende Fagforeninger - LO - i en meget lang årrække.

Jensen nummer fire blev for 375 år siden rektor i en domkirkeby

Så skal vi have fat i en tidligere partiformand og folketingsmedlem som Jensen fem

Og endelig den sjette og sidste Jensen, som var en af de mest berømte modstandsfolk under besættelsen. Han gik under et dæknavn, men I skal bruge hans rigtige fornavn.

Find de seks Jensener, kombiner begyndelsesbogstaverne i deres fornavne til et ord, der har lidt med opgaven at gøre. Et ord på seks bogstaver.

Løsningen på sidste uges opgave:

Personerne i sommerens Jensen-quizzer var disse:

Frederik Jensen, skuespiller (1863 - 1934)

Claus Jensen, fodboldspiller (født 1977)

Christian Albrecht Jensen, portrætmaler (1792-1870)

Fanny Jensen, minister uden portefølje (1890 - 1969)

Vinderne af sommerens quizzer:

Gitta Fly, Regstrup
Hans - Henrik Rasmussen, Bjerringbro
Paloma Estrada, København K
Johannes Krog, Hasselager.