Hvorfor omtales Sverige som ”Tre Kronor”?

• Hør udsendelsen   (27:02)

Det er selvfølgelig, fordi der er tre kroner i det svenske rigsvåben. Men der skulle hundreder af års krige til, før det kom dertil.

Under Kalmarunionen, der blev stiftet 1397, havde de danske regenter brugt de tre kroner i deres Kongevåbner, som et symbol på de tre kongeriger Danmark, Sverige og Norge, men det holdt de op med i perioden umiddelbart efter unionens fald fra 1523-1548.

Men da prins Frederik, der senere blev Frederik d. 2. i 1548 begyndte at benytte de tre kroner som et af felterne i sit våbenskjold, vakte det naturligvis en del harme i Sverige, og Gustav Vasa, der var Sveriges regent, og havde været det siden afslutningen af Unionen, kritiserede det skarpt. Svenskerne opfattede det simpelthen som en trussel mod deres suverænitet, og det blev startskuddet til det, der senere er blevet kaldt tre-kroner-striden.

Hele stridens kerne var retten til at bruge de tre kroner, som i Danmark blev opfattet som Kalmarunionens skjold, mens det i Sverige blev opfattet som et særegent svensk våbenskjold.

Erik d. 14., der blev konge af Sverige i 1560, skærpede kritikken og anmodede Frederik d. 2., der var blevet konge året før, om at fjerne de tre kroner fra sit kongemærke med henvisning til, at det var et gammelt svensk våbenmærke fra Albrecht d. 3. tid - d.v.s. tiden omkring 1364, hvilket altså lå forud for Kalmarunionen.

Kopierede det danske rigsvåben
Men striden fortsatte, og det blev kun værre herfra. Den nye svenske konge Erik d. 14. valgte som modsvar på den danske frækhed at inkorporere både det traditionelle svenske våben med de tre kroner, det danske rigsvåben med de tre kronede løver og ni hjerter i baggrunden og Norges rigsvåben den kronede løve med øksen i sit nye Kongevåben.

Og da Norge jo dengang stadig var dansk - var provokationen til at få øje på.

Og der gik da heller ikke længe, inden det danske modsvar kom i form af en fælles krigserklæring med Lübeck mod svenskerne. Heri anførte danskerne som den første ufravigelige betingelse for fred, at den svenske konge skulle fjerne de danske og norske mærker fra sit våbenskjold.

Syvårskrigen endte mere eller mindre uafgjort med indgåelsen af en fredsaftale i Stettin i 1570. Her blev det besluttet, at den svenske konge i al fremtid skulle afstå fra at benytte de danske og norske våbenskjolde.

Men i spørgsmålet om retten til de tre kroner var det stadig ikke muligt at komme til enighed.

Aldrig mere krig for de tre kroner
I fredens paragraf 4 hedder det blandt andet, at de tre kroner ikke kun tilhørte Kongeriget Sverige, men alle de tre riger, Danmark, Norge og Sverige. Ydermere blev det anført at Frederik d. 2. på baggrund af at være Konge i både Norge og Danmark, mente at han havde mere ret til brugen af de tre kroner end den svenske konge, der kun, om man så må sige, havde den ene krone.

På trods af den fortsatte uenighed om retten til de tre kroner, nåede man i traktaten, om ikke andet, i hvert fald til enighed om at dette splids spørgsmål aldrig igen måtte føre til krig.

Diplomatiet blev altså sat i gang, og man afholdt en række møder i Rostock mellem 1572-1603, men lige lidt hjalp det, for der skulle faktisk en krig mere til, inden der kom ro over sagerne. Kalmarkrigen, der løb fra 1611-1613, endte nemlig med, at der ved endnu en fredsaftale, freden i Knærød, blev indgået det kompromis, at begge lande måtte benytte de tre kroner.

Sverige fik retten til at bruge dem som et egentligt Rigsvåben, mens Danmark tilkendtes retten til at bruge dem som et såkaldt mindevåben. Således som vi i dag ser det i det danske kongevåben, hvor de er at finde i tredje felt lige over Færøernes vædder og Grønlands isbjørn.

Desuden:

Hvem er finest: en kejser eller en konge?

Og i samme ombæring - ditto mellem grever og baroner.

Hvem var den første Hækkerup i dansk politik?

Vi skal dvæle ved en af vort lands standhaftige politiske familier - Hækkerupperne. Mange husker sikkert endnu de fremtrædende ministre Hans og Per Hækkerup - men var de de første?

Nej - det var de ikke. Den første Hækkerup hed egentlig Lars Andersen, men han tog navn efter sin fødeby, Hækkerup. Han var den første husmand i Folketinget

Spørgehjørnets quiz:

Denne uges opgave:

I skal nu gætte jer frem til et bestemt stykke musik - af og til kan man i koncertprogrammer under kompositionsåret se, at der står 1893 til 1912, men det er ikke fordi komponisten har været specielt længe om sit værk, han har bare omarbejdet det.

Oprindelig var det et værk for kor og tenorsolo, men den udgave høres ikke ret meget længere. Komponisten er født samme år som en stor dansk kollega, men ak - i de sidste tredve år af sit liv komponerede han ikke noget - i hvert fald ikke noget vi kender til. Hvem var han, og hvad først og fremmest: hvad  hedder musikken?

Løsningen på sidste uges opgave:

De seks gange Jensen, I skulle finde frem til, var:

Egon Jensen, halfback på det danske fodboldlandshold
Hans Jørgen Jensen, tidl. Generaldirektør i DR
Eiler Jensen, formand for LO 1942-1967
Niels Jensen, rektor ved Latinskolen i Viborg fra 1635
Jørgen Jensen, formand for Danmarks Kommunistiske Parti 1977-1987
Robert Jensen, modstandsmand under dæknavnet "Tom"

Forbogstaverne i fornavnene E-H-E-N-J-R kan kombineres til ordet "HJERNE"

Ugens vinder:

Erik von Essen, Roskilde