Kork og godt: Om kork

• Hør udsendelsen   (26:26)

De nye metoder til at lukke vinflasker kunne måske true korkproduktionen. Men dette forunderlige materiale lever i bedste velgående.

Kork er et ret unikt materiale. For det første isolerer det utroligt effektivt - både imod varme og kulde. For det andet er det meget smidigt og elastisk. Desuden er kork et meget let materiale, der ikke kræver megen forarbejdning, og endelig har det meget svært ved at brænde.

Man udvinder kork fra korkegens bark, hvor man når træet passerer 20-25 år kan høste barken ved simpelthen at skære den forsigtigt af i store flader, herefter kan man fra det samme træ høste igen ca. hver niende til tolvte år, indtil træet dør efter mellem 150 og 250 år. Korken opnår sin bedste kvalitet den tredje gang, man høster og holder denne kvalitet indtil omtrent tiende gang man høster. Korkegen kan blive op mod 20 meter høj, men det er ganske begrænset, hvor man finder den. Korkegen vokser kun naturligt i området omkring Middelhavet og i Portugal. I særdeleshed i Portugal er forholdene ideelle, og her står man for hen ved halvdelen af verdens årlige produktion - andre store korknationer er Spanien, Algeriet, Marokko og Frankrig.

Korkimport
Man har forsøgt at dyrke korkege i en række andre lande med samme klima, men det stort set uden succes - de store vinproducerende lande USA, Australien og New Zealand har dog formået at få den europæiske kork til at gro - men det stadig i så lille en mængde, at det næsten ikke har ændret ved, at eksempelvis New Zealand importerer kork for mere end 8 millioner dollars om året.

Til gengæld føres der sideløbende med vinproduktionen en hård kamp for at bevise, at kork ikke er den bedste måde at lukke vinflasker på - i særdeleshed de New Zealandske vinproducenter kommer med hårde angreb på de europæiske korkproducenter. Her arbejder de på at udbrede viden om skrueproppens vidunderlige egenskaber. Og det er blandt andet blevet til en undersøgelse, der viste, at vine med skruelåg ikke risikerede korkafsmag, som oftest skyldes trichloranisol, et stof der findes i kork.
 
Som modsvar kom de portugisiske korkproducenter med en undersøgelse, der viste at korkproppen lod vinen ælde på den rigtige måde, fordi den ikke ligesom skrueproppen er 100 % lufttæt, en egenskab der gavner vinens modning. Og senere kom også en undersøgelse der påviste, at kork er den klart mest miljøvenlige vinlukkemekanisme på markedet.

Som forsvar mod ildebrand
Korkegen har den tykke kappe af bark på grund af de hårde klimatiske forhold, egen vokser under. I det tørre, varme klima er det vigtigt for træerne, at holde på den fugt, de har samlet, samtidig med at varmen holdes ude. Og det er lige netop det, barken kan. Der er desuden forskere, der mener, at korken kan have udviklet sig som et forsvar mod skovbrande, da kork jo som sagt har meget svært ved at brænde.

Korkindustrien giver arbejde til omkring 30.000 mennesker rundt om i Europa og har en samlet indtjening på mere end 1,5 milliard Euro om året. I øvrigt kan vi oplyse at ca. 15 % af verdens kork bruges til vinpropper.

Desuden:

Mere om "Tre Kronor"

Så har vi en lille opfølger på sidste uges store epos om kampen om de tre kroner, som både Danmark og Sverige en gang mente at have eneret på. Det var en historie fra for længe siden, men faktisk kender vi også et eksempel fra nyere tid.

Logoet i "Asterix i Alperne"

I bind 16 af serien om Asterix og hans gæve gallere optræder der et sted en underlig person, der nærmest ligner et karikeret logo. Hvad i alverden er det, spurgte en lytter. Vi og andre lyttere har fundet svaret - og samtidig får I lidt fransk benzinhitorie. Figuren var et logo for det franske benzinselskab Antar, der i 1976 blev fusioneret med Elf, hvorefter figuren mistede sin betydning for nye Asterix-læsere, og han blev i flere udgaver udskiftet med Michelin-manden. Dog er man nu gået tilbage til den autentiske Antar-figur.

Findes der skuespil af Shakespeare, vi ikke kender?

Er der teoretisk mulighed for at finde et hidtil ukendt skuespil af Shakespeare, spørges der. Ja, teoretisk er der da. Og faktisk kender vi også navnet på et skuespil, vi ikke kender.

Spørgehjørnets quiz:

Denne uges opgave:

Gæt, hvor programværten var været på sommerferie:
I den forløbne sommer var jeg udenlands et stykke tid. På denne rejse havde jeg lejlighed til at iagttage en af verdens store seværdigheder. Sidste gang, jeg var der, var jeg inde i den, men ikke denne gang, for nu til dags kan der ikke være så mange ad gangen. Og en overgang var det helt forbudt at komme ind i denne seværdighed. Da den i sin tid for adskillige århundreder siden blev bygget, var der ingen der regnede med, at den skulle blive sådan et tilløbsstykke, det var snarere et af naturens luner og dårligt ingeniørarbejde, der gjorde udslaget. Man har nu forsøgt at stabilisere denne seværdighed, så den kan blive stående nogle århundreder endnu, hvilket sikkert det utal af souvenirsælgere, der omgiver den, vil være taknemmelige for. Hvor tror I, jeg har været henne, og hvad har jeg set.

Løsningen på sidste uges opgave:

Komponisten er Jean Sibelius der er født i 1865 ligesom Carl Nielsen. Det efterlyste værk er hans opus 14 med navnet Rakastava ("Elskeren")

Ugens vinder:

Stella Nielsen, Århus C