Er der forskel på salontonen og kammertonen?

• Hør udsendelsen   (26:21)

Kammertonen er et vigtigt musikalsk begreb, men sprogligt betyder de to ord efterhånden det samme.

Kammertonen er jo, som alle der har spillet musik ved, den for kammermusik passende tone. Eller sådan var det i hvert fald dengang ordet røg ind i det danske sprog. For i dag dækker kammertonen over det, der også kaldes normaltonen, som er et A med en frekvens på 440 Hz.

Men vi må konstatere at kammertonen er indgået i det danske sprog, som den passende tone i en samtale, altså forstået som høflig tale og overholdelse af normer og etikette.

Men hvad kammertonen egentlig dækker over er ikke nogen statisk størrelse, og det lader sig da også bekræfte af dette citat hentet fra bladet Vort Hjem fra 1903: "Man vil nutildags gerne afstemme Opdragelsen efter Barnets egen Kammertone."

Lyden fra en Westernsaloon?
Men vi må også konstatere, at ordet "salontonen" dækker nemlig over det samme som kammertonen - altså den rette høflighed og etikette. Man kan forestille sig at ophavet til denne forvirring er forestillingen om en westernsaloon - altså en kro af den type hvor slagsmål ofte bryder løs i de fornøjelige amerikanske westernfilm, og hvor tonen altså på ingen måde lever op til den efterhånden berømmede kammertone. Men en sådan saloon staves med to o'er, og må endelig ikke forveksles med den salon, som salontonen refererer til.

Det er nemlig snarere de litterære saloner, som vi først kender fra Paris, men som i slutningen af 1700-tallet også begyndte at opstå herhjemme og havde deres storhedstid de følgende 70-80 år. Her mødtes kunstnere og andre skønånder for at diskutere litteratur, filosofi og lignende vigtige emner i en særdeles urban tone - for nu at bruge et andet udtryk for den pæne tone. Og det er altså disse saloner salontonen henviser til.

Desuden:

Vi skal også se lidt grundigere på korkpropperne og den ulyksalige propsmag

Derefter kaster vi et blik på hvorfor vores hår på hovedet vokser hurtigere end andre steder på kroppen. Samtidig benytter vi også lejligheden til at se på negles voksetid.

Hundredeårskrigen - den varede vel hundrede år. Ellers hører alting op. Men nej, den varede faktisk 116 år.

Og endelig lidt om Manillamærker.

Spørgehjørnets quiz:

Denne uges opgave:

Find navnet på en embedsmand, der ved siden af sit civile erhverv bedrev digtning, og som i en årrække drev og redigerede et betydende tidsskrift med navn efter en af de romerske gudinder. Hans navn kan sættes i forbindelse med et fartøj og - hvis man er udenlandsk orienteret - med et spædbarn. Han vandt aldrig en fremtrædende plads i digtekunsten, men en af hans noveller er i vore dage blevet genudgivet, skønt den var over 200 år gammel. Hvem tænker vi på?

Løsningen på sidste uges opgave:

Seværdigheden er Det skæve tårn i Pisa, Torre pendente di Pisa. Det ligger på den såkaldte Mirakelplads, Campo di Miracoli , og selve tårnet er et fritstående klokketårn, en campanile til byens domkirke og dåbskapellet.

Som lovet er der herunder et billede i (næsten) klassisk positur af programværten under besøget ved Det skæve tårn i Pisa:

Tårnet blev påbegyndt i 1173, men allerede kort tid efter var den gal. Grunden, hvorpå det er bygget, viste sig ustabil, og tårnet begyndte allerede at hælde, mens tårnet stadig var under opførelse. I et desperat forsøg på at genoprette tårnets struktur til lodret brugte anlægsarbejderne trapezformede sten med indadgående hældning, men skævt var og blev det. Først i slutningen af 1300-tallet var det noget forpjuskede tårn komplet.

I 1989 hældede tårnet næsten 4,50 meter - mod syd - og det blev lukket for publikum. Men i løbet af 12 år lykkedes det ingeniører og arkitekter at rette tårnet næsten 40 cm op ved blandt andet at placere 600 tons bly-blokke som modvægt i jorden under tårnet.

Ugens vinder:

Rigmor Poulsen, Stenstrup