Hvordan tænker døve?

• Hør udsendelsen  

Kort sagt tænker døvfødte ved hjælp af de sproglige egenskaber de har tillært sig, ganske som os andre.

Først og fremmest må vi jo nok indrømme, at vi får problemer med at besvare på vegne af alle døve. For hvordan tænker vi?

De fleste af os vil nok svare, at vi tænker med ord, men er det nu også udelukkende sådan? Tænker vi ikke også i billeder, begreber, følelser og stemninger, og benytter vi ikke også tankerækker eller strømme, som på sin vis rækker ud over det umiddelbart sproglige?

Grænsen er nok flydende og svær at bestemme helt nøjagtigt - for de begreber, som tænkes er formentlig langt hen ad vejen produkter af erfaring, der er forankret i - eller i hvert fald fortolket igennem - vores sprog.

En stor del af de døvfødte lærer heldigvis deres lokale tegnsprog, i en relativ ung alder, og for den gruppe gælder det, at de benytter deres sprog, altså tegnsproget, som støtte til og organisering af deres tanker - ganske som vi hørende benytter vores tale- eller skriftsprog til at organisere og systematisere vore tanker. Men døve kan også bruge mundaflæsning, billeder eller skriftsproget som hjælpemidler til tænkningen - det eneste de i hvert fald ikke bruger, er ordene som lydbilleder.

Men op igennem det tyvende århundrede været en række af eksempler på, at døve børn er blevet opfattet og behandlet som om de var retarderede. Et eksempel er amerikanske Mattie Hoge, en døv kvinde, der fik diagnosen retarderet i 1930, og derefter tilbragte 57 år på en anstalt, inden det blev opdaget, at hun var almindeligt begavet, men blot aldrig havde fået chancen for at tillære sig en form for sprog. I historisk perspektiv er der formentlig mange, der igennem de sidste årtusinder har lidt en lignende skæbne.

Når det kommer til historierne om døve børn, der først sent har tillært sig tegn- eller skriftsprog, er det kendetegnende for de fleste, at de har udviklet et eget system af tegn. Altså at de har foretaget en eller anden form for egen kategorisering af verden, om end simpel, så i hvert fald udviklet i en grad, at de kan få opfyldt deres mest umiddelbare behov. Til gengæld tyder noget på, at eksempelvis et begreb som tid er svært for at overskue, hvis man ikke har sprog at støtte sig op ad.

Samtidig skal vi selvfølgelig huske på, at sprog altså ikke behøver at være det talte sprog, for når det kommer til de funktioner sproget har i forhold til tænkningen, er tegnsprog skriftsprog eller mundaflæsning formentligt fuldt ud ligeså godt.

Desuden:

Drømmer blinde?

Dansk blindesamfund har fået stillet spørgsmålet mange gange, og derfra kan man svare ganske kort og præcist på det: Blinde drømmer, som alle andre gør det. Blinde husker drømmene på forskellig måde afhængig af, hvornår blindheden er indtruffet. Hvis en person er født blind, så huskes drømmene i bevægelse, lugt, smag og lyd.

Hvilken borg er Augustenborg opkaldt efter?

I 1651 solgte Frederik 3 et område på Als, Stavnsbøl, til hertug Ernst Günther, som samme år giftede sig med sin kusine, prinsesse Augusta af Slesvig-Holsten-Glyksborg. Parret slog sig til at begynde med ned i Sønderborg. Men i 1660 blev den bedste gård i det gamle Stavnsbøl nedlagt for at give plads til et nyt herresæde, som Hertug Ernst Günther opkaldte efter hertuginde, Augusta.

Slottet blev bygget, hvor der tidligere havde ligget et kloster. Det blev i de næste mange år hovedresidens for hertugens slægt. Da slottet blev umoderne, og det var godt hundrede år senere - altså MERE end hundrede år senere - blev det revet ned og gav plads til det nuværende anlæg i senbarokstil.

Efter Genforeningen i 1920 overtog den danske stat hertugslægtens sønderjyske besiddelser. Efter langvarige diskussioner om slottets fremtid vedtog Rigsdagen i 1929 at indrette et stort psykiatrisk hospital på Augustenborg Slot. Som er der den dag i dag.

Spørgehjørnets quiz:

Denne uges opgave:

Den gang der var flere kommuner til fandtes der en Grindsted Kommune. Grindsted Kommune fik omkring 1950 et våbenskjold, hvorpå der blandt andet var afbilledet en genstand. Denne genstand har en kendt dansk digter skrevet et digt om, da han var 22 år gammel. Hvad hed den avis, dette digt om denne genstand først blev trykt i?

Løsningen på sidste uges opgave:

Carl Baggers digt "Havets Konge" blev udsendt som selvstændig bog i 1835 under pseudonymet Johannes Harring.



I første vers af dette digt forekommer stednavnet "Ørkenøerne" - det er et gammelt dansk navn for Orkneyøerne nord for Skotland.

Hovedbyen på Orkneyøerne er Kirkwall med omkring 7.000 indbyggere. Den dominerende bygning i byen er St. Magnus Cathedral - den nordligste domkirke på de britiske øer - opkaldt efter Magnus Erlandsson, som blev dræbt og kanoniseret i 1135.

Magnus har kun én dansk konge heddet - han var dansk konge fra 1042-1047. Han var søn af Olav den Hellige, hvis tipoldefar var Harald Hårfager, som blev Norges konge i slutningen af 800-tallet.

Ugens vinder:

Kent Ebbesen, Hørning

HUSK - i næste uge kommer Spørgehjørnets store goodbye- au revoir-farvel-og-tak-quiz med komplette sæt af "Den lille kloge" som præmier.

OBS!
Ved årsskiftet slutter Spørgehjørnet. Efter små syv år findes programmet ikke på P1's sendeplan for 2011. Men der kommer givetvis andre spændende udsendelser på kanalen. Men indtil jul bliver vi troligt ved med at besvare spørgsmål.