Bratislava

Bratislava

Foto: Istockphoto

 

Ny sproglov i Slovakiet skaber debat

Sproglaboratoriet 04. september 2009 kl. 15:03 på P1

Ny sproglov i Slovakiet skaber debat

EU-landet Slovakiet har i den her uge indført en sproglovgivning, som gør det forbudt at tale andet end slovakisk på offentlige steder. Det er et problem for de omkring en halv million ungarere som bor i Slovakiet.

Den nye sproglov i Slovakiet trådte i kraft d. 1. september - altså i tirsdags, og det har skabt en europæisk debat om, hvordan man forholder sig til minoritetssprog.

Det ungarske medlem af Europaparlamentet Gyorgy Schopflin er en af dem, som har rejst sagen om den slovakiske sproglov. Han er nervøs for at det ungarske mindretal i landet vil blive krænket med den nye lovgivning:

- Loven prøver at detailregulere sprogbrugen. Hvis en ungarsk talende brandmand skal slukke brand hos en ungarer i Slovakiet kan de risikere at få en bøde på 5000 euro for at tale ungarsk sammen.

Men endnu ved ingen ved rigtig, hvad den nye sproglov kommer til at betyde. De
fleste ungarere i Slovakiet forstår også slovakisk og den slovakiske udenrigsminister understreger i et indlæg i European Observer, at loven ikke indskrænker minoriteters rettigheder i Slovakiet og at loven udelukkende er rettet mod at gøre slovakisk til statssprog. Gyorgy Schopflin håber at udenrigsministeren har ret, men frygter at mere radikale politiske stemmer i Slovakiet vil dreje loven i en anden retning. Fascistpartiet i Slovakiet har stor magt og dets leder er alt andet end beskytter af de mindretal der bor i landet.

- Det ungarske mindretal er allerede nervøst og det er netop det som de højreradikale kræfter håber, siger Schopflin, der har en klar interesse i at rejse sagen. Men også i Danmark har man en interesse i sagen, mener Grænseforeningen.

Grænseforeningen er grundlagt i 1920 efter det vi kender som Genforeningen - altså grænsedragningen i Sønderjylland. Den er opstået som følge af de spændinger omkring mindretal som vi selv har haft inde på livet i Sønderjylland og Nordtyskland. Foreningen har skrevet et brev til udenrigsminister Per Stig Møller med en appel om at Danmark rejser sagen om den slovakiske sproglov. Per Stig Møller har svaret at Udenrigsministeriet vil følge sagen og henviser i øvrigt til OSCE's højkommissær vurdering af sagen. Se Grænseforeningens brev og svaret fra Per Stig Møller på Grænseforeningens hjemmeside: www.graenseforeningen.dk

 

 

Send link til:

Tilrettelæggelse:

Christoffer Emil Bruun

Genudsendelse:

06. september 2009 kl. 15:33

 
 

Torsdag kl. 11.03 - 11.30

 

Fredag kl. 15.03 - 15.30

 

Få Sproglaboratoriet som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Spørgehjørnet

 

Seneste fra Alle tiders historie

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Sproglaboratoriet > Udsendelser

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.