Sprogdøden i Den Bengalske Bugt

• Hør udsendelsen  

Jorden ryster
Mens træerne falder
Med kæmpe bump

(tekstfragment fra en sang, sunget på sproget Bo)

Man hører jævnligt om sprogdøden - en frygtet skikkelse, som i globaliseringens forklædning dræber en forfærdelig masse bittesmå sprog. Man anslår, at ud af de 5000-6000 sprog, der tales her på Jorden, vil langt de fleste være forsvundet om 100 år.
 
For nylig tog sprogdøden endnu et offer med sig i graven, nemlig sproget "bo", der blev talt på den indiske øgruppe Andamanerne, som ligger i den bengalske bugt mellem Indien og Burma. Det er meget afsides øgruppe og man mener, at de stammefolk der bor der, hører til blandt verdens aller ældste kulturer. Sproget Bo skulle være blevet talt i omkring 65.000 år. Og i dag er dets død så bare en kort notits i P1's program Sproglaboratoriet. Denne notits.

Et lille eksempel på verdens rivende udvikling og den strøm af perspektiver globaliseringen har medført. Måske er sprogdøden en ligeså naturlig skabning, som den død, der huserer blandt os mennesker. Alligevel er det svært ikke at føle et lille stik af dårlig samvittighed, når man hører optagelsen af et ældgammelt sprog - et sidste fragment af en såkaldt oprindelig kultur, som altså bukkede under - blandt andet på grund af noget så banalt som alkoholmisbrug.
 
Lydoptagelse stammer fra den sidste person i verden der talte "bo". Damen Boa Sr, som døde for lidt over en uge siden - og altså tog sproget med sig i graven. Det er organisationen Survival International, som støtter stammefolk i hele verden, der har bragt historien om denne nål i globaliseringens høstak til torvs.