Cut-up
Sproglaboratoriet 13. maj 2010 kl. 11:03
på
P1
At ødelægge mening for at bygge en ny op - det har været en af det 20. århundredes kunstneriske ambitioner. At skære sproget i stykker for at sætte det vilkårligt sammen igen og på den måde give tilfældet sin retmæssige plads i historien.
Genren kendes måske bedst under betegnelsen cut-up - og det er uomtvisteligt, at man med cut-up teknik kan skabe nogle nye og helt overraskende betydninger. Man kan altså lade sig overraske af sig selv - Lære nye sider af sig selv at kende.
Genren startede hos surrealisterne i 1920'erne. Dada-digteren Tristan Tzara konstruerede et digt ved at klippe sætninger ud fra forskellige store værker og putte dem i en hat. Lidt som i en tombola fiskede han sætningerne op igen og satte dem sammen - Tilfældigheden skulle åbne for et sprogligt rum, som eller var lukket inde af fornuft og indgroede vaner.
I 1950'erne blev cut-up teknikken taget frem igen - blandt andet er digteren og maleren Brion Gysin, der skulle skære nogen ting i stykker med barberblade og lagde aviser nedenunder for at beskytte bordet. Men det endte med at bliver underlaget, der var det mest interessante. For de ituklippede aviser inspirerede Gysin til sit værk Minutes to go!
Minutes to go! blev siden titlen på den første danske punkplade med Sods. Det var bassisten Knud Odde der fandt på titlen:
- Jeg havde faktisk det lille boghæfte, der hed Minutes to go og havde været interesseret i Burroughs i en del år. Folk som Bowie og Patti Smith havde ofte trukket på hans cut-up teknik, så helt fremmed var det ikke.
Siden mødte Knud personligt Burroughs i forbindelse med en koncert på spillestedet Saltlageren i København
- I 71 kom den bog, som hed The Wild Boys, som var en dystopisk drengebog med små terroristgrupper som bekæmpede det etablerede og det var en af inspirationerne.
Punk blev siden både sprællevene og stendød, men det er jo straks en anden historie...