Venskab for livet

• Hør udsendelsen   (27:00)

Året efter oprettelsen af Det Danske Akademi er 2 af de oprindelige 12 medlemmer allerede døde, og akademiet beslutter at udvide antallet af medlemmer til 16. Det betyder at en række ny personer kommer med: den store filosof og teolog K.E. Løgstrup og arkitekten Steen Eiler Rasmussen, der også er Karen Blixens gode ven. Og så kommer der kommet to forfattere ind, som godt nok hører til blandt landets største og vigtigste forfattere, men samtidig adskiller sig stilmæssigt og politisk fra de andre. De to er Otto Gelsted og William Heinesen.

Otto Gelsted er en central person i mellemkrigstidens politiske og kunstneriske miljø. Han har arbejdet sammen med PH om Kritisk Revy. Han har som den første herhjemme introduceret Sigmund Freuds banebrydende tanker om sindet, og efter krigen er han kendt for at have skrevet det - måske eneste holdbare digt om besættelsesdagen - De mørke fugle fløj.

Gelsted har mødt William Heinesen i 1920'erne, hvor Heinesen blev sendt fra Færøerne til København for at gå på Købmandsskole. Heinesen blev digter i stedet og slog siden igennem med romanerne Den sorte gryde og De fortabte spillemænd. Gelsted har været Heinesens mentor og de to er gode venner. I den 12 år yngre ven og kollega fra Færøerne ser Gelsted blandt andet en dyb indlevelse i naturens verden, men også en evne til at skildre livet på godt og ondt.

I Det danske akademi sidder Gelsted og Heinesen nu side om side med diametralt modsatte typer, som den åndsaristokratiske og dybt konservative Jacob Paludan. Men at de sidder sammen i akademiet afholder ikke medlemmerne fra at angribe hinanden i offentligheden og i løbet af 60'erne angriber Jacob Paludan Otto Gelsted for at udtrykke "en længsel efter en ikke-eksistens". Det finder Jacob Paludan "perverst", og Gelsted forsvarer sig i radioen kun få måneder før han dør i 1968.

Det fredsommelige samkvem mellem så vidt forskellige typer som Henningsen og Gelsted og så mere konservative kræfter som Jacob Paludan, siger noget om styrken ved en sammenslutning som Det danske akademi. På mange måder er sammenslutningen håbløst umoderne som konstruktion på sin udemokratiske og bedrevidende facon. Men måske er det netop en af grundene til, at det rent faktisk har kunnet lykkes at opretholde et akademi, som arbejder på et højt niveau for sprog og ånd i nu 50 år.