Villy Sørensen reddede akademiet fra at stivne

• Hør udsendelsen   (27:26)

Det danske akademi kom lidt snublende fra start og var udsat for både hån og latterliggørelse i offentligheden. Pressen kaldte dem konstant "de selvbestaltede" og akademiet havde svært ved at slippe sit image af en snæver, elitær og kulturkonservativ kreds. Men heldigvis formår akademiet at tilføre nyt blod. På trods af at Det danske akademi kun har eksisteret i 6 år i 1966er halvdelen af de stiftende 12 medlemmer allerede døde. Og indvælgelsen af Villy Sørensen, som er kommet med i 1965 synes at sætte en mindre transfusion i gang. I løbet af få år kommer både Klaus Rifbjerg og Torben Brostrøm ind i akademiet, der således har forvandlet sig til et langt bredere - og yngre - diskussionsforum.

Umiddelbart kunne man ellers mene, at en støvet kreds som Det danske akademi ikke var noget for 1960'ernes progressive modernister. Men på det punkt har den tænksomme Villy Sørensen gjort sin stilling op. Med essayet Kliken Retningen Gruppen har Sørensen slagtet myten om at sand kunst skabes i ensomhed. og ved at gå med i akademiet har han sat sin egen person ind på, at et litterært, sprogligt fællesskab bestående af vidt forskellige individer og generationer, giver mening.

Villy Sørensens medlemskab af Det danske akademi kan i bakspejlet ligne en afgørende udvikling, der forhindrer, at akademiet stivner i den selvbehag, der må være en fare for enhver sammenslutning, der så at sige reproducerer sig selv. Sammenslutningen, der blevet gjort til grin i offentligheden - og beskyldt for at være en elitær og indspist kreds, får nu en blåstempling fra den mand, som mange af de nye modernistiske forfattere ser som det store forbillede...

Og Villy Sørensen tilfører ikke bare blod fra sig selv og sine nærmeste kollegaer. Sørensen har været i Tyskland i efterkrigstiden, hvor han har besøgt den litterære sammenslutning Gruppe 47 og set, hvordan de inviterer unge forfattere ind. Med den tyske gruppe 47 som forbillede arrangerer Det danske akademi på Villy Sørensens initiativ i efteråret 1966 et møde, hvor unge forfattere præsenterer upubliceret materiale for akademiets medlemmer. Forfatterne læser og lytter til kritik uden selv at blande sig. Forfattermødet er så stor en succes, at de foregår årligt den dag i dag.