Hip hip hurra
Sproglaboratoriet 07. januar 2010 kl. 11:03
på
P1
Sproglaboratoriet har sendt radioprogrammer i et år. Og naturligvis er programmet fuld af urealiserede idéer og indebrændte følelser. Men hey! så er der stof til programmer i de kommende år.
Et år er ingen alder
Programmet fylder altså et år, og kan derfor næsten kaldes en årsunge, som betyder et ungt menneske uden særlig meget erfaring. Bortset fra at programmet jo ikke er et menneske. Jævnfør "Vårhare".
Et år er virkelig ingen alder. Og så alligevel. Ingen alder plejer ret beset at høre alderdommen eller i hvert fald de midaldrende til. 50 år kan være "ingen alder" og således mindre end 1 år. Middelalderen derimod var en sort tid.
Gode råd til lang levetid er modtaget fra Giro 413, der også fylder år i dag. Hele 60 år. Den gamle Giro er bestemt ikke længere nogen vårhare.
Fødselsdagsgave til lytterne
Som en fødselsdagsgave fra Sproglaboratoriet til programmets lyttere er programmets kendingsmelodi lagt ud på hjemmesiden, som ringetone til mobiltelefonen. Melodien er skrevet og spillet af den århusianske musiker Snöleoparden, der også selv har konstrueret den Xylofon, den er spillet på.
Jeg håber, du vil tage godt imod Sproglaboratoriets gave, XyloPhone, ved at installere den på din telefon. Til lykke!