Supersproget mandarin

• Hør udsendelsen   (25:58)

Det kinesiske sprog består af mange tusinde tegn - og det er endda efter at Mandarin - eller standartkinesisk - som det også kaldes har været til grundrens hos det kinesiske sprognævn.

Kinesisk er fjernt - i sprog som i distance. Men samtidig er det rykket helt tæt på, som en af verdens få toneangivende supermagter.

Ensretning starter i 1920-erne
En ensretning af det kinesiske sprog har været en forudsætning for at Kina kunne optræde som et fælles stor-rige. Det startede allerede i 1920'erne, hvor man reformerede skriftsproget, der dengang var forbeholdt en snæver elite.

Jørgen Delman er professor ved kinastudier på Københavns Universitet, og underviser blandt andet i kinesisk sprog

- Jeg har hørt at 95% af Kinas befolkning var analfabeter dengang. Så der er unægtelig sket en del på de mindre end 100 år, hvor kineserne er gået fra at være næsten udelukkende analfabeter til nu, hvor ligeså stor en procentdel har lært at læse og skrive. De store reformer kom i forbindelse med kulturrevolutionen i 1950'erne, hvor mandarin blev standardsprog. Derfor hedder mandarin i dag også standardkinesisk.

- i og med at radio og tv er blevet så udbredt betyder det jo også at børn hører det hele tiden, og det har haft en stor effekt i forhold til at skabe et nationalt sprog.

Ændring af skriftssprog
Man har også lavet skriftsproget om, så det kom til at ligge tættere på det talte sprog. Der var omkring 50.000 tegn og man ryddede op i tegnene, så der nu kun er cirka 10.000 almindeligt brugte tegn.

Alt i alt en række reformer, der gjorde det muligt for menneskerne i det enorme rige at tale sammen, og gjorde landet store kommercielle succes mulig.